Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
447
! 198—1203. Orknsiske Anliggender.
hvad der tilkom hans Frcrnde; og da Jarlen hertil sagde reent ud nej,
stal Livulf have truet ham haardeligen, forend han drog tilbage. Man
skulde snarere formode, at dette har fundet Sted, da Harald forfte Gang
fremkom med sine Fordringer. Harald gamle, som Jarlen scrdvanligviis
kaldes til Forskjel fra Harald unge, synes ved dennes Angreb at vcrre
bleven ganske overrasket, og begav sig til Man, hvor han samlede Folk og
Skibe; man maa saaledes antage, at der dengang var god Forstaaelse
mellem ham og Kong Ragnvald. Harald unge fulgte efter, for at opfoge
ham, men da ban kom til Man, var Harald gamle allerede borte, og
havde ad en anden Vej begivet sig tilbage til Orknoerne, som han atter
underlagde sig, idet han drcrbte alle dem af Harald unges Tilhccngere,
som han forefandt. Harald unge drog for det forfte til Katanrs, og tog
sit Scede i eller ved Flekken Vik, nu Staden Wick, paa Nordostsiden,
hvor man fra det ncrr liggende Girnigo-Nes kunde see forbi Duncansby-
Head og Pettlandsfjorden lige til den henved fire (norske) Mile nordenfor
fremstilende sydlige Ende af Ragnvaldss (South - Ronaldsa). Her fik
han hore, at han med det forfte kunde vente sig et Angreb af Jarlen,
som dertil samlede al den Styrke, han kunde tilvejebringe. For at kom
me til Vished herom og erfare hvor stor Jarlens Hcrr var, sendte han
sin Svoger Livulf med en Deel Folk over Pettlandsfjorden. Livulf lan
dede paa Ostsiden af Nagnvaldso, og gik op paa en Hojde, hvorfra man
havde en vid Udsigt. Her traf han en af Harald gamle udstillet Vagt
post paa tre Mand; to af disse bleve drcrbte, den tredie tog man til
Fange og lod ham beholde Livet, for at udsporge ham. Men fra den
samme Hojde saa man ogsaa Harald gamles Flaade komme sejlende i den
var saa talrig, og bestod af saa store Skibe, at den forsigtige Livulf fandt
det raadeligst at skynde sig tilbage til Vik alt hvad han kunde, og be
svcerge Harald unge, øjeblikkelig at drage til Thorsaa og der samle flere
Folk, da det ikke var at tccnke paa, med den übetydelige Styrke, man
havde, at binde an med Jarlen. Da udbrod Sigurd Murt: „i en uhel
dig Stund har Jarlens Svoger faret over Pettlandsfjorden, hvis han
der stal have ladet sit Mands Mod og Hjerte i Stikken: det vilde dog
see alt for galt ud, hvis Modet skulde forsage os alle bare ved Synet af
Harald gamles Hcer." „Det er ikke let, min gode Sigurd," svarede
Livulf, „at vide, hvor Harehjertet sidder, nåar det gjelder at bruge sig;
og jeg tror, at naar det forst er kommet saa vidt, at jeg flygter fra Har
ald unge, vil det nok falde eder Udhalere temmelig vanskeligt at holde
Stand," Livulfs forsigtige Naad blev dog ikke fulgt, og Harald blev
liggende ved Vik. Det varede ikke lcrnge, forend man saa den fiendtlige
Flaade komme frem om Nagnvaldso, og alle gjorde sig derfor rede til
Kamp. Sigurd Murt var. fortcelles der, ifort en rod Skarlagens Kjor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
