- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
460

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

460 Haakon Wverresssn.
Garn. Der fortælles vel om hende, at hun oftere ssgte at fa a gjort det godt
mellem Kongen og Enkedronningen, og bar forsonende Ord mellem dem, men
at dsmmc efter hvad der senere skede, seer det rigtignok snarere ud som om
hun derved alene vilde gjsre Kongen tryg.
Da Julen kom, lod Kong Haakon berede et stort og prcegtigt Jule
gilde, hvortil der indfandt sig en Mcengde Gjester, Lendermcrnd, Sys
selmand, og andre haandgangne Mcrnd. Juleaften, da Gjesterne vare
skikkede til Scede i Hallen, sendte Kongen Bud lil Dronningen og Jom
fru Christina, og lod dem hilse, at de maatte glcrde ham med deres Ncer
vcerelse ved Festen, og tage Seede hos ham i Hsjscrdet. Men Dronnin
gen svarede med den stsrste Heftighed’ „jeg kommer lcrnge nok til at min
des, hvorledes jeg sad i Hvjscrdet om Juleaften med min Herre, Kong
Sverre; hils og sig Kong Haakon, at jeg ikke kommer i hans Hsjscede
denne Kveld." Da Kongen fik dette Budstab, tog han sig det meget ncer,
at Dronningen ej vilde modtage den VGresbediisning, han havde tiltcrnkt
hende, men sagde: „om Dronning Margrete end er for stolt til at ville
sidde hos os, saa maa dog min Syster Christina komme." Man meldte
nu Dronningen, at Kongen var vred. „Tror han da ikke," svarede hun,
„at jeg mindes, hvorledes han lod min Datter tage fra mig i Oslo, uden
at han nu oven i Kjsbet skulde minde mig derom?" Datteren kærtegnede hende
og ssgte at bevcege hende med de Ord: „giv eder tilfreds, kjcrre Moder, jeg
vil jo gjerne blive hos eder!" „Ja, sanledes stal det vcere, min Datter," var
Moderens Svar; „du stal ikke komme i Uvenners Hcrnder, saa lcenge jeg
er saa ncer; maastee Gud endnu vil forunde os at komme ud af denne
Tvang." Imidlertid fsjede hun sig dog nu efter Kongens Begjcrring, stod
op, gik med sin Datter ind i Hallen, og satte sig i Hojscedet, til stor
Glcrde for Kongen og hans Gjester.
Anden Juledag, alt saa kun to Ncetter derefter, begyndte, Kongen at
fole sig noget upasselig. Han lod synge Messe for sig, gik siden med
nogle faa Mcrnd ind i sit Kammer og lod sig aarelade, spiste og drak
übetydeligt, og holdt sig rolig derinde, til Hsjmessen var forbi i Christkir
ken; da gik han til Bords, men spiste fremdeles kun. snare lidet, holdt sig
stille, vilde ikke have Lys ncer ved sig, og talte ikke meget. Tredie Jule
dag lod han synge Messe for sig i sit Sovekammer, og gik siden til
Bords. Dog befandt han sig da saa ilde, at han strax efter Bordet gik
ind i sit Kammer igjen, og lagde sig til Sengs. Natten efter blev han
daarligere og daarligere, Sygdommen tog saa haardt paa ham, heder det,
at han tabte Besindelsen, og kun meget faa fik Tilladelse til at komme ind
til ham. Femte Dag Juul var hele hans Legeme ophovnet, og saaledes
tiltog Sygdommen med hver Dag, indtil han dsde den Bde Dag Juul,
eller Nytaarsdag 1204. Da var hele hans Legeme ganske blaat og op

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free