- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
461

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

461
1204. Kong Haakons Dsd,
svulmet, saa at det nceften ikke havde menneskeligt Udseende Alt tydede
hen paa, at han maatte have faaet Gift, og det var naturligt, at Mis
tanken ncmnest faldt paa Dronning Margrete og hendes Omgivelser, der
rimeligviis allerede lcenge havde vceret betragtet med ugunstige Blikke for
medelst deres uvenlige Ferd mod den almindeligt afholdte Konge. Hans
Dsd vakte dyb Sorg over det hele Land, og alle vare enige om at hans
Tab var uerstatteligt. Men jo dybere og inderligere man solte dette, desto
storre og heftigere blev Hadet imod dem, hvilke den offentlige Stemme be
tegnede som Ophavsmcrnd dertil; og hiin Mistanke, som i Forstningen kun
hviskedes fra Mand til Mand, blev snart til offentligt Samtale-Emne, og
Dronningen med hendes Tjenere bleve aabenbart beskyldte for at have for
givet Kongen. Haakon Galen sogte, saa godt han kunde, at undskylde
hende, og stod hende bi efter Evne, men de ovrige Hovdinger og Kongens
bedste Venner, understottede af hele Almeenheden, ftaatalte Sagen med
saadan Heftighed, at Haakon, uagtet han, som det strax nedenfor vil sees,
var i Besiddelse af den hojcfte Magt i Landet, dog ikke formaacde at
frelse Dronningen fra at underkaste sig den haarde og ydmygende Nød
vendighed, at maatte fralcrgge sig Beskyldningen ved Icernbyrd. Imidler
tid slap hun dog selv at udfore Proven, men fik Tilladelse til at lade
den udfore paa sine Vegne af en Mand ved Navn Peter. Efter en an
den Beretning skulde denne Peter netop have vceret den, der efter Dron
ningens Anmodning havde kommet Gift i Kongens Drik, og Birkebrinerne
skulde have grebet ham og baaret denne Beskyldning paa ham, saa at han
blev nodt til at underkaste sig Icernbyrd Denne Forstjel gjor for Resten
lidet eller intet til Sagen, thi i ethvert Tilfcelde var det dog Dronningen,
man egentlig vilde ramme. Peter bar Icernct med den storste Fri
postighed, men Proven lsb daarligt af, thi da Haanden blev lost, fandtes
den slemt brcendt og tilredt. Han blev strax fort ud paa Vaagen og
druknet. Men Kongsmcendene og Krigsfolket vilde ikke lade sig noje der
med; de paastode at Dronningen havde fortjent den samme Straf, og knur
rede saa heftigt, at Haakon Galen, til hvilken hun atter tog sin Tilflugt,
ikke vidste bedre Raad end at sende hende bort under Bedcekning, forst til Sogn
og derfra op paa Valdres til Lendermanden Erling paa Kviden, Stiffader af
Haakons Halvbroder, Inge Baardsson; og siden til Vermeland og videre
ind i Sverige, sandsynligviis til hendes Godser i Vestergautland. Deri
l) ?urnm. 8. IX. 72—73, Haakon Sverresssns kortere Saga Cap. I. Her staar
der at Kongen under Sygdommen lod sig boere op til Borgen, altsaa fra
Kongsgaarden til Sverresborg, hvilket dog neppe er sandsynligt, og heller
ikke siges i den vidlsftigere Bearbejdelse.
2) Den fsrste Beretning, at Dronningen selv sigtedes, og lod Peter boere Icern
for sig, sindes i den vidtleftigere Kongesaga, den anden i den kortere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0479.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free