- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
469

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

469
1204. Erling Steinvegg underkaster sig Icernbyrd, og hyldes som Konge.
folk rundt om Kirken ’ x slia at det var let at skjenne, hvad der forestod
Erling, om Proven flog ham fejl. Viskop Nikolas forle ham selv
frem i Ehorsdoren! Bindet blev taget af, og Biskoppen holdt Erlings
Haand i Vejret, idet han lagde sine egne Fingre deri og raal’te
med hoj Nost; ~han har bestaaet Proven godt; aldrig saa jeg en Haand
komme saa uskad fra Icrrnet som denne"! Kongen stod strax nedenfor
Chorsdoren, og hans Mcrnd videre ned ad Kirkegulvet; de istemte alle
6eum, og takkede Gud. Samme Dag var Erling Kongens Gjest,
og Valdemar forcrrede ham 35 fuldt udrustede Skibe. Dagen efter blev
der blcrst til Haugathing, og her blev Erling tagen til Konge, hvorester
han strax udncrvnte Philip Simonsssn til Jarl. Det forstod sig af sig
selv, saavel som af Forliget af 1170, og berettes desuden udtrykkeligt i crl.
dre danske Aarbsger, at baade Erling og Philip hyldede Valdemar som deres
Over-Lensherre, og stillede ham Gisler; imidlertid omtales det, merkeligt
nok, ikke i vore egne Sagaer, ligesom man heller ikke nogensteds finder
at Valdemar optog Norge eller Viken i sin Kongetitel Blandt dc
Gifler, Philip stillede, var sandsynligviis hans egen Broder, Andres Si
monsssn, der forst ti Aar derefter omtales som Deeltager i Begivenhe
derne, og om hvem det udtrykkeligt heder, at han da kom fra Danmark
Ikke lamge efter vendte Valdemar tilbage til Danmark med hele sin Hcrr,,
lige saa fredeligt, som han var kommen. Det var baade fsrste og sidste
Gang, han i sin lange Regjering gjorde noget Forsog paa at blande sig
i Norges Anliggender. Men ban havde dog udrettet nok til at forstyrre
l) Det er ej usandsynligt, at denne Kirke ikke var nogen af Tunsbergs Kirker
men Kirken paa det nærliggende Scrm, som Fylkeskirke og saaledes den
hvor Gudsffirster i Regelen skulde ssee. Ivfr. ovenfor 11, S. 700,
>) Saaledes staar der i Clausssns Oversættelse, og man kunde formode, at
det derved stal antydes, at Nikolas ved at holde sin Haand foran Er
lings hindrede de Tilstedeværende fra at see, hvorledes Erlings Haand saa
ud. Men paa den anden Side synes det, som om Nikolas, der selv indviede
Icrrnet, og, som han desuden sagde, kunde give Proven det Udfald, han vil
de, allerede paa Forhaand maatte have indrettet det saaledes, at Erlings Haand
maatte blive aldeles ustadt, og godt kunne taale at fremvises. Enten have
da de Midler, der anvendtes, for at hindre Forbrændingen, ikke vcrret sterke
nok, eller hiin Ytring stal kun betegne, at Nikolas selv nsje fslte efter, om
Haanden var ustad. Det vilde vel ogsaa upaatvivlelig have gjort et alt for
ugunstigt Indtryk paa Mcrngden, om Biskoppen med Flid havde segt at skjule
Erlings Haand. I den kortere Kongesaga staar der udtrykkeligt, at han
blev „vol zkii’i-," d. e. bestod Prsven godt.
2) Ryklosters Annaler ved 1204 (Langebek B<!>-. rerr. v»n. I. 164); unavngivet
danMvenfl Chronicon, sammesteds S. 890. Her staar endog at Valdemar
„overvandt Fienden," hvilket, som man seer, ej er at tage bogstaveligt.
<) Inge Baardssons Saga, S. 208; jvfr. nedenfor, ved t214.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free