Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
485
5205. Kongessnnen Haakons farlige Nejse gjennem Oplandene.
samme Aars Sommer var i Viken, ja endog i Sarpsborg, kun et Par
Mile borte, og alle Vagler, Bissop Nikolas iberegnet, havde flugtet til
Danmark. Man kan neppe forklare det paa anden Maade, end at Thrond
da endnu ikke havde betroet sig til Erlend, eller at de endnu ej vare blevne
enige om, hvad de vilde gjore, eller og at de frygtede den ærgjerrige
Haakon galen, som da var tilstede, og helst vilde oppebie en Tid, da Kong
Inge var alene. Te rejste saa hemmeligt som muligt til Oplandene, og
kom Juleaften til Hamar, hoor de toge sin Tilflugt til de nys navnte
Sysselmand, Frederik Slafse og Gjavvald Gaule. Men hvor meget de
end ssgte at holde sig skjulte, fik dog Biskop Ivar et Nys om deres An
komst, og at de havde en Kongeson hos sig. Han indbod, tilsyneladende
nok saa venskabeligt, Inga til at tilbringe Julen Ho« ham med sin Son, isoer da
han, som han sagde, var beslægtet med bam. Men Birkebeinerne havde ingen
Tiltro til hans glatte Ord. da han altid havde varet en assagt Fiende af
Kong Sverres Wt. De svarede derfor nok saa hofligt. at Kongessnnen og
hans Moder vare alt for tratte efter Nejsen. til at kunne vare i talrigt
Selskab! derimod skulde de efter Julen benvtte sig af Indbydelsen. Men
allerede anden Juledags Morgen lode Sysselmandene spende for tre Slader,
og sendte Moder og Son i al Stilhed lil Lillehammer - d>r tilbragte de Julen
hemmeligt paa en liden Gaard i Narheden, imidlertid stevnede Syssel
mandene alle de Birkebeiner til sig. der laa paa Thoten og de ovrigc
narmeste Bygder, og sendte dem efter Julen til Lillehammer for at tjrne
Drengen til Vedakning paa hans videre Rejse. I de sidste Dage af Ja
nuar (1206) brode de op fra Lillehammer. De lagde ikke Vejen gjenuem
Gudbrandsdalen, maaskee fordi de der ikke troede sig sikre for Biskoppens
Efterstrabelser, men toge lige til Fjelds for at komme over til Dsterdalen
og derfra drage videre nordefter, Paa denne Fjeldvandring lede de usige
lig ondt af Uvejr, Frost og Snefog, og det er nasten et Under, at det
spade Barn kunde overstaa det. Stundom maatte de endog ligge ude
om Natten i Skove og Übygder. Den forste Kveld blev Snefoget saa
slemt, at de ikke vidste ud eller ind i da maatte de lade tvende af de bedste
Skilobere i Flokken. Thorstein Skevla og Skervald Skrukka, drage forud med
Drengen, og med et Par kjendte Vsnder til Vejvisere, for at Barnet snarest
muligt kunde komme i Huus. Dette lyttedes dog ikke, thi de Udsendte
kom ikke langer end til nogle ode Saterlader i Naverdalen, bvor de maatte
ty ind, slaa Ild og skaffe Barnet saa taaleligt Leje, som det efter Om
stændighederne lod sig gjsrr. Vejviserne vendte tilbage til de ovrige, og
bragte dem ved Midnatstid til den samme Lade; men den var saa skrobelig. at
da det var blevet varmt der inde og Sneen paa Taget smeltede, dryppede det
overalt, saa at de fleste fandt det bedre at vare ude end inde. Man havde intet
andet at give Barnet end smeltet Sne. Den folgende Dag laa Sne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>