Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486 Inge Baardsssn og Erling Steinvegg.
fannerne saa tykke, at de ikke fik banet sig Vej. uden ved at stampe Sneen
ned med Spydskafterne. Endelig kom de ned til østerdalen ’), hvor Bon
derne paa det venskabeligste toge imod dem, laante dem Heste, viste dem
Vej, og overhoved ydede dem alle de Tjenester, de kunde. Biskop Niko
las ’ havde imidlertid faaet at vide, hvad der var paa Ferde, og sendt
Bud til Erling Steinvegg og Philip Jarl i Tunsberg, at Erlend as Hu
seby og Thrond Prest vare dragne fra Vorgesyssel til Oplandene med
en Son af Kong Haakon. De sendte strax 8 Skarer Krigsfolk efter dem,
men for silde ; da Baglerskarerne kom til Hedemarken, fik de hore at
Drengen med Folge allerede var kommen til Dsterdalen, og da Vejret var
haardt og Vejene tunge, fandt de sig bedst tjente med at vende tilbage igjen.
Paa Vejen gjeunem østerdalen fik den lille Flok, der rejste med Barnet,
meget Tillob fra mange Bygder, isocr Gudbrandsdalen, hvorfra saavel
Bondesonner som Birkebeiner sluttede sig til Folget, blandt dem endog to
Sysselmcrnd, Scrming og Thorbrand svarte, saa at den hele Skare nu i
alt udgjorde 140 Mand. De kom i god Behold ned til Aalen overst i
Gauldalen, og da de nu ansaa al Fare forbi, og derhos vare trcrtte af
den mojsommelige Nejse. droge de kun langsomt videre ned igjennem Gaul
dalen, indtil de endelig, som det ovenfor er berettet, sendte nogle Folk
forud, sandsynligvis fra Medalhuus, for at melde Kong Inge den unge
Kongesons Komme. Disse Udsendinger traf, som vi have seet, Inges Ud
sendinger oppe paa Byaasen, og fulgte tilsammen med disse, der nu vendte
tilbage igjen, ned til Kongen, underrettede ham om Sagens Sammen
hang, og fortalte ham hvorledes alting var gaaet til med deres Rejse.
Da takkede Kongen og alle, som hotte det. Gud, at han saa kjcerligt havde
frelst Kongrsonnen og ladet ham komme ustad til Venner og Froender.
Kongen selv med hele sin Hird blev holdende der ude ved Borgen,
indtil Toget med Kongesonnen ankom. Kongen tog selv Drengen ned
fra Hesten, kyssede ham, og bod sin Frcrnde vcere ham og den hele Hird
velkommen; hvorpaa han vendte tilbage til Byen med Drengen og hans
Moder, beholdt dem hos sig, og viste dem den storste Godhed. Iscer
bleve de gamle Birkebeiner glade ved Kongesonnen, fordi de havde holdt
saa meget af hans Fader, og de kom jevnlig for at sec til ham. Der skal
’) Den Vej, de toge fra Lillehammer, gik, som man seer, lige i Nordost forbi
Ncever-Soen, (efter hvilken Navardalen benævnes); altsaa rimeligviis til
Kovang i Storelvedalen. Strikningen er neppe over fem Mile, og kan
saaledes vist ikke have medtaget mere end to til tre Dage i det hojeste (om
Sommeren kunde den tilbagelcegges paa een Dag), skjsnt Sagaens Ord -sy
nes at vidne om en lamgere Tid. Og i alle Fald maa det allerede vcere
den fsrste Aften, at de kom til Navardal, da denne neppe ligger en Mills
Vej fra Lillehammer, skjont Sagaen knn ncevner „en Kveld".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
