Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
507
1207. Erling Vteinveggs Dsd.
over 35 Alen; hvert Halvrum var beregnet paa en Vescctning af 8 Mand
og naar man stod nede paa Indbolterne, kunde alene en hoj Mand med
en bred Ore naa op til det nedre Tilfar. Disse uhyre Skibe, hvortil
man maaskce har taget Model! af Middelbavsstibene, som i det mindste
Reidar godt kjendte. bleve salte under Vugning ved Tunsberg, men ingen
af dem skulde, som man nedenfor vil erfare, komme Baglerne synderlig til
Gode, men gaa til Grunde, saasnart de vare komne paa Vandet. Erling
Steinvegg selv havde neppe ladet dette Arbejde paabegynde, forend han,
strax efter Julen, blev syg og dode efter en Uges Forlod Der blev
ojeblittelig sendt en let Skude til Bergen under Befaling af en Olaf
Thoresson for at underrette Philip Jarl derom, og bede ham skynde sig
til Tunsberg, for at varetage sit Tarv. Imidlertid blev Erlings Dod
holdt hemmelig, og hans Lig gjemt forst bjemme i Herberget, siden i St.
Olafs Klosterkirke. Jarlen begav sig sjeblikkelig affted. foregivende for
Mcengden, at Danekongen havde sendt Bud efter ham ; han kom til Tuns
berg ved Fastetid (6te Marts), og da forst blev Dodsfaldet bekjendtgjort
og Liget begravet, nemlig i Olafskirkens nordre Chorvegg oppe ved Al
teret. Philip Jarl antog forrlobigt Befalingen over Flokken. For ham
og Biskop Nikolas var Erling Steinvcggs Dod vistnok meget belejlig, thi
mellem Philip og Kongevttrdigheden stod nn kun Erlings to efterladte Son
ner, Magnus og Sigurd, der begge vare Vorn, den forste kun 8, den
anden kun 4 Aar gammel, og af hvilke Erling kun havde rrkjendt Sigurd
ligefrem for sin Son. medens han kun havde fcestet Jernbyrd for at be
vise den andens Herkomst, uden at denne Iccrnbyrd, som det synes, endnu
havde fundet Sted. Ved nu at bcere sig klogt og forsigtigt ad, kunde
det lykkes Philip at tilvende sig Kongenavnet. Magten havde han allerede;
med en umyndig Konge vare Vaglerne lige saa lidet tjente som Birkebei
nerne. og i de Par Aar, Philip allerede havde vccret Jarl, havde man
haft Tid nok til at vcenne sig til at betragte ham som fyrstelig Person,
saa at de Bonder, der i 1204 ikke havde kunnet gjore sig fortrolige med
Tanken om at see ham stige op fra at vcere deres Ligemand til at blive
Konge, nu maaskee havde lettere ved at see ham hcrve sig til Kongevcrrdigheden
l) Hvor lange efter Julen han dsde, angives ikke; men da det udtrykkelig siges
at Philip Jarl, der vistnok fik Efterretningen om Erlings Dsd saa snart efter
denne, som det paa nogen Maade lod sig gjore, altsaa vel i det hojeste 6
Dage derefter, og som ligeledes rejste fra Bergen saa hurtigt som muligt,
saalcdes vel og omtrent i det hsjeste i 6 Dage, kom til Tunsberg i Fasten,
altsaa aller tidligst den 6te Marts, kan man ikke satte Erlings Dsd tidli
gere end 22de Februar, men heller senere, eller omkring Begyndelsen af
Marts. — Ogsaa fra Erling havde man endnu i 1622 et Brev til bedste for
Hovedsens Kloster. Han kaldte sig i dette „Erling Norges Konge, Sen as
Kong Magnus/’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
