Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512 Inge og Philip Simonsssn,
sig det. Saaledes biede de hele Dagen indtil om Aftenen; da forst fik
Nikolas sin Vilje frem, og de sejlede nu hele Natten ostover, saa at de
om Morgenen kom til Portyrja (Portor) og lagde ind i Havnen. Det
var sterk Taage, saa at man ej kunde see langt fra sig, og de merkede
saaledes intet til Virkebeinernes Flaade. forend de med eet saa den sejle
forbi Havnen, og styre ostover lige mod Neset. Da skyndte de sig afsted
alt hvad de kunde, for at komme dem i Forkjobet, toge Tjeldene ned og
satte Kursen indenfor Aur (Jomfruland) og tvers forbi Langesundsgabet.
Men da de kom ti! Stavcrrn, vare Virkebeinerne allerede borte, og sejlede
ind til Sundene (ved Grindholmesund eller Vrcrngen); det lykkedes kun
tre af Baglernes Styrmcend, Vjorgulf Baat, Erik Berg og Skuring,
med hver sin hurtigsejlende Skude at komme noget forud for Virkebei
nerne og bringe Kong Philip Bud om deres ncrr forestaaende Ankomst.
Philip lod strax blcese hele Mandskabet til Mode oppe paa Haugene, og
spurgte, hvad man skulde gribe til, enten at gaa ombord paa Skibene og
stride med Birkebeinane, eller oppebie dem i Byen, eller endelig at flygte
op i Landet, hvilket efter hans Mening var det mådeligste, da deres Styrke
var alt for liden i Sammenligning med den fiendtlige. Men den tapre
Arnbjorn Jonsson vilde ikke vide af nogen Flugt. „Lader os," sagde
han, „gaa ombord paa de tre store Skibe, og vcrrge os som Mcrnd;
der ville vi lcenge kunne forsoare os, om vi endog ere fcrrre i Antal."
De ovrige bifaldt hans Ord, og saaledes gik man da ombord i det storste
af Skibene, nemlig det som Philip af Veigen havde ladet bygge. Her
tog Arnbjorn med sin Skare Plads i Forstavnen, Kongen selv med sin i
Bagstavnen. Det lader ncrsten til, at man ikke havde Folk nok til at
bemande de to andre. Ikke lwnge efter kom Virkebeinerne, lagde til ved
Nossemrs, væbnede sig, og roede derpaa til Angreb mod Vaglerne. Men
Arnbjorn Jonsson blev haardt skuffet i sin Forventning om Krigskamme
raternes Tapperhed. Aldrig saa snart vare Virkebeinerne komne i Skud
maal, forend Baglerne gave sig til at flygte op paa Bryggerne, forst
Kongeskaren i Bagstavnen, siden Arnbjorns Folk. Arnbjorn selv var
yderlig forbitret. «Aldrig mere vil jeg trives," sagde han, „om jeg nu
maa fly, og dog er der ingen anden Udvej!" Med disse Ord sprang
ogsaa han op paa Bryggen. Virkebeinerne sprang efter, men det tog
nogen Tid, inden de kom , op paa Bryggen, da Langskibene overalt laa
dem i Vejen; denne Frist kom Vaglerne til Gode, saa at de slap ud af
Byen og op over Frode-Aasen, uden at de tabte flere end een Mand, en
Ledingsmand ved Navn Thorbjorn Skeiv. Virkebeinerne gjorde ved
denne lette Sejr et overvættes rigt Bytte, thi de bemægtigede sig ikke
alene de store nye Skibe, men ogsaa dem, som Baglerne tidligere havde
taget ved Overfaldet i Nidaros, foruden alt det Gods, Vaglerne ved deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
