Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516 Inge Baardsssn og Philip Simonsssn.
taget Borgen alligevel. Da gik Kong Philip op paa Christkirkegaarden
til de forsamlede Birkebeiner, og opfordrede dem til at aficegge Ed paa
at ingen havde medtaget mere, end hvad der tilhsrte ham selv. Eden blev
aflagt, dog fritog han, vel at merke, Damerne for at aficegge den, og saa
ledes tor det dog nok hcende, at Vaglernes Misfornøjelse ikke var ganske
ugrundet. Hvad der bevcegede Philip til at vise Birkebeinerne al denne
Eftergivenhed, om det kom af en medfed Godmodighed og Ridderlighed
hos ham, eller om han allerede da havde faaet i Sinde at stutte Forlig
med Birkebeinerne og bejle til Jomfru Christina, er uvist; begge Dele
synes rimelige. Den forrige Overbefalingsmand, Sverting, gik i Bagler
nes Tjeneste og svor Kong Philip Troskabsed ; hvad han ej allerede havde
vceret mistccnkt for hemmelig at have staaet i Ledtog med dem, blev han
nu ; han havde, sagde man, vidst saa lcenge forud, at Baglerne vilde
komme, at han havde haft rundelig Tid til at samle tilstrækkelig Proviant
af Mad og Drikke; ja flere paastode endog, at Ollet, som fandtes paa
Borgen, hemmelig var blevet udtappet og spildt. Den fslgende Dag (Ons
dag) ransagede Baglerne Borgen, og fandt Levnetsmidler nok, men kun
lidet af Penge og andet Gods. Blandt enkelte kostbarere, Kong Inge
tilhorende Sager, var og en Stol, som Kong Sverre havde ladet gjsre;
sandsynligviis en smukt udstaaren Lcenestol. Kong Philip forcerede den
til Grkebiskoppen, som, besynderligt nok, ogsaa tog imod den, og lod den
siden bringe til Nidaros, hvor den lcenge var at ste i Christkirken >).
Derpaa satte de Ild paa Borgen, og opbrccndte hvad der kunde brcendes.
Ved denne Lejlighed gik ogsaa den af Kong Eystein opfvrtc Kongsgaard
med den tilhsrende Apostelkirke op i neppe med Vaglernes Vilje,
men fordi Gnister fra den brcrndende Borg naaede hen til dem, der begge
vare Trccbygninger. Det viste sig da, at Vaglerne ej havde ransaget
Borgen til Gavns, thi der randt smeltet Smor i stride Stromme ud af
Vorgvceggen. Om Fredagen revnede Muren, Fredag Aften begyndte de
at bryde Borgen ned, og fortsatte med dette Arbejde hele Loverdagen.
Da blev det dem meldt at Haakon Jarl med det fsrste var ventende, saa
at der ej lcenger var noget blivende Sted for dem i Byen; de skyndte sig
’) Dette med flere andre Omstændigheder viser noksom, hvorledes Erkebiskop:
pen, som Viskopperne overhoved, paa Nikolas ncer (ja endog han tilsynela
dende), nu fulgte den Politik, i det mindste ostensibelt at holde sig udenfor alle
Partier; skjsnt det unegtelig lader lidt besynderligt, at Grkebiskoppen skulde mod
tage som Gave nf Kong Philip en Deel af det Bytte, han havde taget fra
Kong Inge, og hvad der maatte ansees som dennes, eller Jarlens Ejendom.
En anden Sag havde det vceret, om Philip havde givet ham noget af sit
eget Arvegods.
’) Se nedenfor, jvfr. f’o.nm. 8. IX. S. 190.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
