Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I3NB. Fredsunderhandlinger. 531
lvaredc den anden, og har lcrnge opholdt mig i Norge, men nu agter jeg
M!g over til Sverige,- en Tidlang har jeg virret til Sos. men maa nu
mig til at ride en Stund. I Aften tanker jeg at komme oster
til Sparmark. Det er umuligt, sagde Smeden, did kan man neppe ride
i syv Dage. Hvo er du da, spurgte Smeden, idet den Fremmede steg
t>l Hest. Har du hort tale om Odin, sagde denne. Hort ham mrvne
har jeg nok, svarede Smeden. Her seer du ham for dig, sagde den Frem
mede, og vil du ikke tro mine Ord, saa betragt kun hvorledes jeg Mer
over Gjerdet. I det samme satte han Sporerne i Hesten, som sprang
oder Gjerdet, skjont det var syv Alen hojt, og foor hen i Vejret, saa at
Smeden ikke saa ham mere. Men fire Dage derefter stod Slaget ved
Lena i). - > .’
Dette Sagn, i hvilket Odin for sidste Gang forekommer i Norden
jom en til Folke-Overtroen horende Figur, vidner ej alene om den Inter
esse, hvormed Nordmandene af alle Klasser betragtede den svenskeTron
krig, men ogsaa om de Folelser. der besjælede Almuen med Hensyn til
Borgerkrigen i Norge. Thi Odin var forlængst i Folketroen bleven et
ondt Vcrsen, en Djævel, og naar det nu hed, at han under de ncrrvcr
rende Udsigter til Fred forlod Norge, hvor han saa lcenge havde vcrret
tilstede paa Skibene, eller under de idelige Sokrige, for at gaa til Sve
rige og deeltage i dets Rytterkampe, er det tydeligt, at man betragtede
disse Krige som Djævelens Verk, men nu endelig haabede at Forbandelsen
skulde vige fra Landet. For Kong Philip og Viskop Nikolas maa Ef
terretningen om Eriks Sejr og Sverres Nederlag have vccret hojst ned-
Uaaende, og den bar uden al Tvivl bidraget meget til at bestemme den
Politik, de nu fulgte ved Underhandlingerne, saavel som til at gjore dem
mindre fordringsfulde og paastaaelige, end de maastee ellers vilde have vcr
ret, medens den derimod sandsynligviis gjorde den, anden Part des mere
overmodig og utilbojrlig til Eftergivelser.
Da Vaaren kom, og Isene gik op, saa at Tiden var for Haanden
til at begynde et nyt Felttog, begav Nikolas sig ud til Tunsberg til
) Inge Baardsssns Saga, Cap. 40, jevnfsr P
. Elausssns Oversættelse. Det
er mcrkeligt nok, cit Sagaskriveren paa hiint Sted udtrykkeligt tilfsjer: vi
have denne Beretning sra Gn, der selv var tilstede og hsrte paa, da Sme
den fortalte Philip dette. Det viser i alle Fald at Sagaen er optegnet af
Samtidig. Stedet paa Nesje, hvor Smeden boede, kaldes Piste; herved
menes sandsynligviis Pinste strax estenfor Sandefjord, hvilket Strsg vistnok
irre nu regnes ttt „Neset" i scerlig Forstand, men som i celdre Tider dog
synes at have vcerer regnet til de saakaldte „Nesjar" eller Nesene, det vil
sige de Nes og Haluser, der stikke frem mellem Tunsbergfjorden og Grenmar
eller Langesundssjorden. Det vestlige af disse Nes var da det egentlige
~Neset" eller Brynlaaneset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
