- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
535

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

535
!H)6. FredsfsrNg ved Hvidingss.
paa den ostlige Side, men kun som et Len af Kong Inge, hvem han
skulde sværge Troskab og forpligte sig til at folge som hans Vasal inden
og uden Lands, med sin hele Magt, om det behovedes. Han skulde der
hos aflægge sit Kongenavn, udlevere sit Segl, og lade sig noje med den
Titel, Inge vilde unde ham. Philip, der, som det heder, saa, at Birke
bcinerne vare for talrige til at det kunde nytte at sige noget herimod, sva
rede.’ „Jeg vil nedlægge al den Ufred og Urolighed, der nu saa lcrnge har
hersket, og tage de Vilkaar, jeg for bar samtykket i, med den Deel af
Niget, man vil unde mig; hvad min Titel angaar, faar vel ogsaa Kong
Inge raade jeg bliver dog lige fuldt den jeg er hvad derimod an
gaar mit Segl, da har jeg det ikke her, men det er hos min Kantsler i
Oslo, bos hvem I kunne lade det hente." Inge sagde da, balv spottendes
„Tin forste Titel er, at du skal hede Philippus." Nogen bestemt Titel,
enten af Konge eller Jarl, synes Inge ej at have givet ham, men Sagen
synes med Flid at vcrre ladet uafgjort, eller maaskee henskudt tilhavens Af
gjorelse; dette hindrede imidlertid ikke Forligets Istandbringelfe for ovrigt
paa de nys ncrvnte Vilkaar, ligesom det og bestemtes, at for al den Skade,
som begge Kongers Undersaatter indbyrdes havde tilfojet hinanden ved
Drab eller Nan. skulde der ikke paa nogen af Siderne kunne krcoves Bod,
Vederlag eller Oprejsning, og ingen skulde siden underslåa sig at tage
Hevn, Derpaa stred man til Edsaflæggelsen. Forst svore Hovdingrrne,
nemlig Kong Inge, Haakon Jarl og Philip, siden Lendermcrnd og Sys
selmand, to Tylfter paa hver Side, og tilsidst fremstod Thrsndernes Lag
mand, Gunnar Grjonbak, og fremsagde almindelig og gjensidig Grid og
Trygd, rimeligviis efter den gamle, crrvcrrdige Formular, der endnu var
brugelig i Norge faavel som paa Island. Derpaa hcevedes Thinget, og
Vaglerne vendte tilbage til sine Sklbe. Der fortoelles, at Philip ved
denne Lejlighed, som sædvanlig, vilde gaa Arm i Arm med Arnbjorn
Jonsson, men at denne unddrog sig fra at modtage hans fremrakte Arm,
idet han sagde- „led dig nu selv", Beviis nok paa. hvor dybt Baglernes stolte
Hovdinger folte sig krwnkede ved hans Eftergivenhed. Men det synes at
have vcrret en aftalt Plan mellem Philip og Morbroderen, at han skulde
gaa ind paa Alt, for siden, naar han forst havde faaet Christinas Haand,
ved hendes Vistand, og maastee ved Pavens Indstriden, at vinde uden
Sverdslag, hvad han ved Forligsmodet ej havde vovet at paastaa. Da
det forste aabenuart en af ham selv, efter Scrdvane, indskudt Forklaring,
hvorved han, som saa mange andre, indtil Munthe, der forst paaviste det
rette, har svcevet ,i den urigtige Formening at Rygjarbit skulde va?re Gramd
sen mellem Egdafylke og Rygjafylke folgelig Aaen Sire, medens det
derimod er lernespynten eller Gramdsen mellem Egdafylkc og Gronafylke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free