- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
536

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

536 Ing? Baardsfen og Philip Simonsson.
gen efter gik ogsaa Fcrstemaalet for sig, og begge Parter vendte lilbage
hver til sit, Virkebeinerne til Bergen, og Baglerne til Tunsberg.
Saasnart Kong Inge var kommen hjem til Vergen, sendte han Dag
finn Bonde -ned fem vel bemandede Skuder til Tunsberg, for at hente
Philips kongelige Segl, og medgav ham Brev desangaaende. Han frem
farte sit Grende, men Philip, der vistnok allerede havde modtaget fuld
stændig Instruktion af Viskoppen om hvorledes han skulde boere sig ad,
svarede at han ej kunde udlevere Seglet, fsrend han havde hort sit Raad
og sine bedste Mcend desangaaende, og bad Dagfinn vente saa lccnge.
Faa Dage efter lod han holde Haugathing, og lyste her for sine Mcend
saavel som for Tunsbergs Borgere og Bonderne fra Vestfold, hvilket Forlig
han havde sluttet med Kong Inge, og lagde ikke Dslgsmaal paa at han
hadde samtykket i at aftcegge sit Kongenavn og udlevere sit kongelige Segl,
hvilket de tilstedevcerende Sendebud fra Kong Inge nu skulde modtage,
men lagde til, at han aldrig vilde have gaaet ind paa dette ydmygende Vil
kaar, hvis Virkebeinerne harde holdt deres Ord og ikke indfundet sig
mandsterkere til Modet end Aftalen var. Da svarede de forsamlede Vag
ler, at da Virkebeinerne ikke havde holdt deres Ord, behovede Philip hel
ler ikke at holde sit Lofte, og at enhver den skulde faa en Ulykke, som
lod Kongens Segl fore bort; vovede nogen at tage det, skulde han miste
Haanden. Dagfinn indsaa Umuligheden af at faa Seglet, og bad derfor
kun om Tilladelse til at drage hjem igjen, og sige sin Konge Svar.
Philip, der oprigtigt enskede at vedligeholde Freden, og som neppe en
gang havde holdt saa ivrigt paa Kongenavnet, hvis det ej havde vcrret for
Vaglernes og sin Fcestemos Skyld, sagde til Dagfinn- „far hjem med
Fred, og sig din Herre, at mit Nand og mine Mcend ej vilde tillade at
mit Segl udleveredes, men at jeg for min Part er tilfreds med, at Folk
kalde mig som de ville, baade her og nordrnfjelds; heller ikke forlanger jeg
storre Deel af Riget, end den, hvorom vi ere forligte med Virkebeinerne.
Denne Besked kan du bringe Kong Inge og Haakon Jarl." Da Dagfinn
kom hjem med dette Grende, svarede Inge kun lidet dertil, men Haakon
Jarl derimod tilkjendegav sin Forbitrelse ved mange. Eder og Vredesord,
ligesom ogsaa Virkebeinerne ytrede megen Misfornsjelse, da de Horte
at Philip fremdeles lod sig titulere som Konge af Baglerne og Vikvce
ringerne
Philip forelagde, som det var aftalt, Paven sin Sag til Afgjorelse.
Vi have ikke lcenger det Brev, som han, eller rettere hans Morbroder
Viskop Nikolas i den Anledning strev til Paven, men vi have en Skri
’) Inge Baardsssns Saga Cap, 18. Vidlsftigere Bearbejdelse hos P
, Claus
ssn, s. IX. S. 176—188.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0554.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free