Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
539
IW9. Philips Giftermaal med Christina Suerresdattcr.
da Philip ifolge Forliget kun stulde va’re hans Vasall, Det synes at
maatte falde af sig selv, at der nu ikke lamger kunde vare mindste Sporgsmaal
om den danske Kong Valdemars Lenshojhed over Viken, og der findes
hellerikke i de folgende Aar Tegn til, at han forsone at gjore den gjrldende.
Han var desuden alt for meget ofttaget med de uordtydske og siden med de
liflandste og estlandske Anliggender, til at han kunde faa Tid eller Lejlig
hed til at blande sig i de norske. For Nesten var det sandsynligvis isar
for at asstjare Philip fra umiddelbar Forbindelse med Danmark, og for
at kunne holde bedre Oje med Bevægelserne ved Landets sydligste Grand
se, at Birkebeinerne ikke med den ovrige Deel as Viken ogsaa lode ham
faa Landet sondenfor Svinesund eller Nanafylke, men udtrykkeligt navnte
Svinesund som Grandscn for hans Besiddelser paa denne Kant. Dette
har maaskee bidraget sit til at hindre Valdemar fra at gjore noget nyt
Tog til Norge. Efter en Tids Forlob synes han endog at have ftndt
de ham i sin Tid stillede Gisler tilbage, da der udtrykkeligt fortalles, at
Philips Broder, Andres Siniunsson, nogle Aar efter kom tilbage fra Dan
mark, og blev sardeles venskabeligt modtagen af sin Broder, som gav ham
store Forleninger
85. Krigstog til Sydcrserne, hvis Konger, saaocl som Orkno-larlmie, un
derkaste sig. Peter Stepper og Reidar Sendemands Korstog.
Traktaten til Hvittngso var en sand Velgjerning for Landet, ej alene
fordi den, hvad der var det vigtigste, nu skaffede Landet No for henved
ti Aar, og derhos, ved at forlige Birkebeinerne mrd Baglerne, gjorde
Ende paa de varste Borgerkrige i Landet - de senere Tronstridigheder,
der yppedes af andre Partier, havde nemlig hverken i Omfang, Blodig
hed eller Langvarighed synderligt at betyde i Sammenligning med Bagler
krigene; men ogsaa fordi Niget derved gjenvandt sin Anseelse over Skat
landene, hvis Fyrster, isar Orknsernes, ved Efterretningen om, at der var
sluttet Fred, strax begyndte at frygte for den Straffedom, der nu maaskee
vilde overgaa dem for deres Opsatsigheo. og som desuden sattes i Skrak
ved et Tog, der uu virkelig blev foretaget fra Norge til Vesterhavets
Oer. Hermed hang. det saaledes sammen. Allerede paa selve Modet ved
Hvitingss opstod der megen Murren og Misfornojelse mellem de forsam
lede Birkebeiner og Baglcr over at alle Fordringer paa gjensidig Bod og
Erstatning skulde bortfalde, og al yderligere Hevn for Eftertiden skulde
vcere forbuden i thi der var, heder det, mange ypperlige Mand, som i
denne Fejde havde mistet alt deres Gods, og som rimeligviis havde haa
1) Inge Baarosssns Saga, hos Peder Clausssn, sc»!nm. 6. IX. 208.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
