Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542 Inge Vaardsssn og Philip Simonsssn,
for godt, i Forening at tvinge dem til Lydighed, fandt det nu raadeligst
at begive sig til Norge, forlige sig med Kong Inge og Haakon Jarl,
sverge dem Troskabsed, erkjende den norske Konges Lenshojhed, og ud
rede den hidtil ikke betalte Skat >). Hvad der maaskee end mere stemmede
Ragnvald til Fsjelighed, var at Kong Johan af England, der i det sam
me Aar, 1210, gjorde sit bekjendte store Tog til Irland for at under
lcegge sig Den, ogsaa sendte en Deel Tropper under en Grev Fulko over
til Man, der i 15 Dage, just som Ragnvald og hans fornemste Mcrnd
vare fravcrrende, lagde Oen ganske ode, og vendte tilbage med Gislev ).
Det var aabenbart Johans Hensigt, at underkaste sig Man, og tvinge
Ragnvald til at erkjende hans Lenshojhed, hvilken denne ogsaa ved et to
Aar senere udstedt Brev virkelig erkjendte men for Ragnvald maatte
det i alle Fald, saa lcenge han ej havde Olaf at frygte for, visselig vcrre
langt bekvemmere eller mindre trykkende, at staa i et Vasallforbold til en
fjernere og mindre mcegtig Stat som Norge, end at staa i det samme
Forhold til Kongcn af England, hvis Besiddelser omgave Man paa alle
Kanter, og som saaledes til enhver Tid med Lethed kunde sikre sig hans
Lydighed. Det synes saaledes at maatte antages, at i det mindste det af
Ragnvald i 1212 udstedte Hyldingsbrev til Kong Johan kun har vcrret
ham aftvunget. Anderledes Var det senere, da Olaf var kommen paa fri
Fod igjen, og ssgte sin rette Lensherres, den norske Konges, Venskab,-
da laa det atter i Nagnvalds Interesse at holde sig til Kongen af Eng
land, og vi ville saaledes i det fotgende fremdeles ste ham at ofttrcrde
som hans Vasall. For Resten ville vi ogsaa erfare, at det ej kom
den crrgjerrige Ragnvald synderligt an paa, at erkjende flere Lensherrer
paa een Gang, eller, paa samme Tid som han underkastede sig een Fyrste,
i en Skrivelse til en anden at erklære sig fri og uafhængig, naar der kun
derved var nogen Fordeel at vinde. Dette maa man altid have for Oje.
for ret at kunne forståa disse indviklede og ellers nersten ganske übegribe
lige Forhold.
’) Inge Baardsssns Saga, hos P
. Clausssn, B. IX. 192, 194, Her
ncevnes udtrykkeligt Ragnvald og Gudrsd. At dette var Gudrsd, med Til
navn Don eller den svarte, Raqnvalds Son, der i det fslgende oftere vil
blive omtalt, kan ej vccre nogen Tvivl underkastet, thi der var ingen anden
Kong Gudrod paa den Tid. Men da det lidt ovenfor, hvor Slaget omta
les, heder at Kongerne der i Verne paa den Tid laa indbyrdes i Fejde,
kunde man let antage, at der ogsaa ber sigtedes til Ragnvald og Gudrsd,
hvilket dog, som man let vil indsee, er aldeles urigtigt.
2) Den manste Krsnike, jvfr. de islandske Annaler.
’) Brev af 16 Mai 1212, optagen i sul-t!vru og meddeelt i Uddrag af
Langebek, Bcr. N. U. Ul. S. 226. Not. (l.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
