- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
543

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

543
12! I. Orkns - Jarlerne underkaste sig.
Ogsaa Jarlerne paa Orkno, lon og David, der havde holdt sig uaf
hængige ligesom deres Fader, saa der var Fejde i Landet, spurgte
aldrig saa snart at Kongerne havde sluttet Fred, forend de sendte Viskop
Bjarne til Norge for at gjore Undskyldninger og tilbyde Forlig. Bjarne
fandt Kong Inge og Haakon Jarl i Bergen, fremforte sit Erende, og
bragte det dertil, at de tilsagde Jarlerne Grid eller Lejde til at indfinde sig
hos dem den folgende Sommer og indgaa Forliget. De kom dog ikke,
uvist af bvad Grund, denne Sommer, maaskee de havde faaet Betæn
keligheder, og angrede det Skridt, de havde gjort —; men da anlob hiin
til Syderserne bestemte Flaade Hjaltland og Orknorrne paa Vejen, med
bringende kongelige Sysselmcrnd; og dette synes at have sat Jarlerne i
Skrcek, tbi nai’te Sommer (1210) kom de virkelig til Norge i Folge med
Biskop Bjarne, og overlode sin Sag ganske til Kongens og Jarlens Af
gjorelse. Disse domte dem til at udrede en stor Pengebod, hvorhos de
maatte sverge Kongen Troskabsed, og stille Gistrr til Sikkerhed ’). Men
tilsidst, heder det, gjorde Kong Inge dem dog til sine Jarler over Orkn
oerne og Hjaltland med de Vilkaar, der siden bleve overholdte indtil de
res Dodsdag. Denne Angivelse er dog aabenbart urigtig, hvad Hjaltland
angaar, thi dette var, som vi vide, allerede inddraget af Sverre, og det er
tydeligt nok at see af Maaden, hvorpaa de senere Jarler omtales, at de
intet havde med Bestyrelsen af Hjaltland at bestille. David levede ikke
lcrnger end til 1214 hvorefter hans Broder lon ene beherskede Orkn
oerne.
Endog paa Fcrroerne havde de sidste Tiders Fejder givet Urostif
terne Lyst og Lejlighed til at gjore Kvalm. Det er allerede omtalt
at Sverres forste Hustru, Astrid Noedatter, i Folge et paa Derne selv
herskende Sagn, stal have fodt en Son, Erling, hvilken Sverre ikke vilde
anerkjende. At hun havde en Son, ved Navn Erling, som paastod at
han tillige var Sverres Son, er vist nok. Han paastod, at han varncer
mere Arving til Norges Trone, end Guthorm eller Inge, fik endeel Til
hængere samlet, iscrr, som Sagnet beretter, fra Norderoerne, hvor hans
Moder ejede meget Odelsgods, drog omkring paa Oerne, og gjorde me
gen Skade. Han stal have bygget en Borg i Thorshavn, og holdt Slag,
forst ved Skaalebotn paa Ostero, siden i Ambadal ved Gid?, og derpaa
i Ncrrheden af Mykledal, paa Kalso, men vcere bleven overvunden i dem
alle tre. Siden begav han sig over til Norge paa Sysselmanden Einars
1) Inge Baardsssns Saga hos P
. Claussem, I?o,nm. 8. IX. I!’Z,
2) Orknoyinga Saga, saav el som de islandske Annaler.
2) Se oucnfor S. 120, 196, 897,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0561.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free