- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
545

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

545
121 l —1212 Haakon Jarls Machinationer.
87, FredSliden. Haakon Jarl ssger at faa Kongenavn. Aroeforlig i Nidaros,
Tet maa unegtelig ikke have bidraget lidet til Fredens Oprethol
delse i Landet, at saa mange krigerske og urolige Mcrnd, som de, dir
deels droge til Syderoerne, deels til det hellige Land med Peter og Rei
dar, i de forste Aar, forend man endnu havde vcrnnet sig til den fredelige
og rolige Tilstand, vare borte, og ikke kunde gjore Fortrcrd. Det synes
nersten at ligge i Sagens Natur, at de netop maa have vcrret de urolig
ste og mest krigslystne blandt Birkebeinerne og Baglerne. Te ovrige, som
ikke forbleve ved Hirden, men toge sig Orlov, droge deels hjem til deres
Huse og Gaarde, om de havde nogen, deels i Kjobferd, og forvandledes
saaledes fra barske Krigere til fredelige lorddyrkere eller Handelomcrnd.
Kong Inge bestjeftigede sig for det forste med at lade den nedbrændte
Kongsqaard i Vergen opfore paany, vistnok endnu kun af Troe og saa
vidt muligt i den forrige Skikkelse; i det mindste lod han Hallen strtte
ganske paa samme Sted, hvor den tidligere af Kong Eystein opforte Hall
havde staaet og det samme var vel ogsaa Tilfcrldet med Apostelkirken i). Bor
gen lod han derimod ikke gjenopfore; den var nu i Fredstid unodvendig.
Philip levede paa sin Side roligt og fredeligt i Viken; begge Konger
Vare tilfreds med, hvad de havde; deres Berettigelse til Niget var omtrent
lige stor, og den eneste Fare for Freden var nu kun at befrygte af den
cergjerrige Haakon Jarl, som aldrig kunde glemme, at han ej havde faaet
Kongenavn, og stedse ponsede paa, hvorledes han skulde skaffe sig denne
Vcrrdighed. Ta han efler Forliget ikke havde nogen Adkomst til at be
fatte sig med Philips Deel af Riget, var det nerrmest mod hans egte
Broder Kong Inge, at hans hemmelige Machinationer vare rettede. Han
henvendte sig forst til sine ncrrineste Venner, siden ogsaa til mange andre af
de ypperste Mssnd i Niget, med Sporgsmaal om de ej fandt det passende, at
han ogsaa fik Kongenavn, og lod sig tage til Konge over en Trediedeel af Niget.
Han gav endogsaa at forståa, at det vilde vcere hans Broder nok saa
kjcert, og at denne ganske sikkert vilde samtykke deri. Hertil svarede alle,
hvad der ene kunde svares, at han var fuldkommen dygtig dertil, og at de saa
ledes fra deres Side intet kunde have derimod. Terved blev han saa dri
stig, at han endog tilsidesatte den nodvendige Forsigtighed i at holde sine
Anslag hemmelige, saa at Inge omsider fik Nys derom, og ligeledes blev
underrettet om, hvo der iscer bestrcrbte sig for at denne Sag kunde faa
Fremgang. Ta overvandt han sin Folkesky, stevnede sine Mcend til Huus
l) Der tales nemlig siden, i Slutningskapitlet af Haakon Haakonsssns Saga,
om at denne opferte Kongsgaarden m. m. af Steen, hvilket synes at vise,
at den foregaaende Bygning var af Trcr.
Munch. De» norske Folks Historie. HI, 35
"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0563.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free