Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
546 Inge Baordsson og Philip Simonssem.
thing, traadte frem imellem dem, og talte saaledes! „Vel er jeg ikke syn
derttg vant til at tale paa Thinge eller i store Forsamlinger, men det er
en scrrdeles vigtig Sag, som nu driver mig til at trcede frem her, og jeg
onster at jeg maatte fremscette den saaledes, at I alle kunne forståa og
begribe hvad jeg mener. Jeg er kommen til vis Kundskab om. at min
Broder Haakon Jarl har ssgt at overtale mange Hoodinger og haand
gangne Mcrnd her i Landet til at give ham Kongenavn, og at mange vir
kelig have givet ham opmuntrende Svar, sigende som sandt er, at han ikke
er mere uskikket dertil, end jeg. Han lader sig ogsaa forlyde mrd, at jeg
skulde have ytret noget om, at jeg ikke i mindste Maade vilde lade det
mig fortryde, om han, min Broder, kaldes Konge lige saavel som jeg over
mit Nige, siden jeg finder mig iat Philip kaldes Konge. Men det vide
jo dog alle, at min Broder og jeg have taget Kongenavnet fra Kong
Philip ved Hvitingso, og at han derpaa har maattrt aflægge os Ed,
hvorved det mere bliver kun til Spot end Wre, om han nu bruger dette
Navn. Jeg derimod har faaet Kongenavn paa Orething, og alt Landets
Folk har svoret mig Troskab og Lydighed, lige saavel Haakon Jarl selv
og Philip som andre, jeg har derimod ikke aflagt Ed paa andet end at holde
Indbyggerne ved Lov og Net. Derfor skulle I alle vide, at saa lcenge
jeg lever, vil jeg ikke vide af, at nogen anden end jeg stal kaldes Konge i
Norge, dersom I kun ville holde eders Ed og staa mig bi." Hertil sva
rede alle vel, bersmmede hans Tale, og erklcrrede eenstemmigt, at de ej
vilde erkjende nogen anden Konge end ham, ja de takkede ham endog for
hans Ord og sagde at han talte bedre end de havde troet ham i Stand
til. Haakon Jarl maatte saaledes for det forste opgive disse hemmelige
Anslag om at skaffe sig Kongevcrrdigheden i Kong Inges levende Live,
men fandt paa en ny Udvej, idet han med sine Venners Vistand. og al
deles «åbenbart, fordrede at Inge skulde indgaa en Ovcreenskomst med
ham om, hvorledes det skulde forholdes, naar en af dem faldt fra. Og heri
lyttedes det ham ogsaa at faa Grkebiskoppen og de ovrige Biskopper paa
sin Side. Forst ankede man over at Inge ej var egtefod, fordi hans Moder Ce
cilia, som det hed, giftede sig med Vaard Guthormsson medens hendes forrige
Mand endnu levede, og Viskopperne fornyede med et den ved Modet i 4164
vedtagne Bestemmelse, at den, der efter Loven skulde vcere Konge, ej alene
maatte vcere af kongelig Byrd, men ogsaa egtefod. Kong Inge oplyste
imidlertid, hvad der forhen er omtalt (S. 196), at hans Moder havde
egtet Vaard med Erkebiskop Eysteins Tilladelse, og at hendes foregaaende
saakaldte Egtestab med Folkoid Lagmand kun var Konkubinat, saa at det
altsaa var Haakon, ikke Inge, som var uegte fod. Da det saaledes ikke
nyttede at angribe Inges egen Byrd, rettede man Angrebet mod hans
Son. Han havde nemlig en uegte Son, ved Navn Guthorm, som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
