Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554 Inge Baardsssn og Philip Simonsson.
altsaa mrd en ikke übetydelig Styrke, hvilket viser, at det enten var hans
Hensigt, at indgyde Vsnderne Frygt, eller at han i alle Fald ej anfta
det raadeligt at mode dem uden med tilstrækkelig Vedcrkning, i Tilfcelde
af at det skulde kumme til alvorligere Optrin. Men ogsaa Vsnderne paa
deres Side belavede sig paa at scette haardt mod haardt, thi da Kongen
og hans Mcrnd kom, fandt de dem fuldt bevcrbnede, som til en Strid, og
lejrede i en fast Stilling oppe under Bjerget, der begrcrndsedc Thingplad
sen. Kongen sendte forst sin Broder Skule op til dem, for at overtale
dem med det gode til at komme ned. Men de vcrgrede sig. Da red
Erik Foss, som det synes, af egen Tilskyndelse op til dem, og bad dem
at komme ned og thinge med Kongen; da de fremdeles gjorde Vanskelig
heder, red han i Hidsighed hen til en af Venderne, og slog ham med
sit Spydskaft mellem Skuldrene. Da vendte Vonden sig om, og hugg
til ham med en stor Ore. Hugget traf Laaret, som gik reent af, og Erik
styrtede halvdsd af Hesten. Dette var Tegnet for Vsnderne til at be
gynde et almindeligt Angreb. De toge deres Drer, Spyd og Sverd, og
styrtede med stor Heftighed ned ad Bjerget imod Kongen. Denne befalede
sine Folk at trcrtte sig tilbage, da han, som han sagde, ikke vilde stride
med sine egne Vonder. Men Vsnderne forfulgte ham, og nedlagde nogle
af hans Mcrnd. Da raabte Skule Kongsbroder, at Kongen burde vende
om igjen, og ikke taale at Vsnderne drcrbte hans Mcend. Kongen fulgte
Opfordringen, lod gjsre Holdt, og Merket fsre frem mod Vsnderne.
Disse kunde ej holde Stand, men da fiere af dem vare faldne, grebe de
Flugten, forfulgte af Virkrbeinerne, som det heder, baade til Lands og
Vands (1213). Der kom saaledes ikke for denne Gang til noget Forlig,
og hele Indhered maa altsaa have vceret i fuldkommen Oprsrstilstand.
Der synes heller ikke at have vceret noget Udsigt til at dcempc dette Op<
rsr, saa lcrnge Haakon Jarl levede, thi almindeligviis mistcenkte man,
nepfte uden Grund, ham og hans Ven Erkebiskoppen for at have ophidset
Vsnderne dertil, og det var ikke rimeligt, at disse vilde give efter, naar
de havde saa mcegtige hemmelige Venner i Ryggen ’).
Allerede et Par Aar fsr, som det synes, og maastee samtidigt med
Haakons skuffede Vestrcrbelser for at erhverve Kongemagten, var der fore
faldet en Begivenhed, der havde et hsjst mistcenkeligt Udseende, og som
rimeligviis ogsaa sattes i Forbindelse med den Skinsyge, Haakon solte
mod sin Broder. Kong Inge, der, som vi forhen have ncrvnt, efter den
Rystelse, han havde faaet ved Vaglernes pludselige Overfald paa Byen i
1206, aldrig fslte sig ret tilpas, og hadede al Stsj og Bulder, holdt sig
til stor Mrgrelse for mange af hans Mcrnd, der helst snstede stojende
l) ?o,um 8, IX. 202.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
