- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
557

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

557
!214, Haakon Jarls Dod,
kan nersten sige belejligvirs, i Bergen, hvor han i den senere Tid mest sy
nes at hare holdt til, var falden i en Sygdom, som strar efter Juul
(altsaa i Januar) endte hans Dage l). fortælles, at han un
der Sygdommen saa vidt muligt lod Kongessnnen Haakon vcere om sig,
og lod ham spise sammen med sig saa ofte han kunde sidde oppe, lige
som ogsaa Trengen var en af dem, som Jarlen endnu kjendte, medens
han allerede havde tabt Evnen til at gjenkjende de fleste andre! alt sam
men Beviser paa, at Jarlen med virkelig Omhed maa have hcrngt ved
den livlige, hyggelige Dreng. Jarlen blev med megen Pragt degra
den i Christkirken, og Sagaen giver ham det Oftermcele, at „Landets
Folk ssrgede meget over ham, og syntes at de havde lidt en stor Skade
ved at miste en saadan Hovding, ligesom det var alle Mands Ord, at
dueligere eller mandeligere Helt havde ej taget Vaaben i Haand i hans
Tid i Norge, hvorhos han og var en god Regent, saa at alle Mand
havde ham kjerr, baade Krigsfolket og Landfolket." Denne Popularitet
maa han fornemmelig have vundet i de senere Aar, thi vi have tidligere
seet, hvorledes Thronderne udtrykkelig fordrede Inge, ikke ham til Konge,
medens derimod de samme Thronder, eller i alle Fald mange af dem, nu
laa i Fejde med Inge, og maastee nok saa gjerne skulde have ombyttet
sin svagelige, stilfærdige, for Folket lidet ti!gcengelige Konge, med den raske,
kraftige, ridderlige Jarl. Hans Hustru, Fru Christina, skjonnede godt,
at der ikke lcenger var noget blivende Sted for hende i Norge, og drog
strax oster til Gautland med sin Ssn, Junker Knut, om hvis Fordring
paa Tronen der saaledes ej for det forste blev noget Spsrgsmaal. End
nu samme Vaar begav Kong Inge sig til Bergen, tog alle Jarlens For
leninger under sig, og lod hans Hirdmcrnd, saavel som Sysselmandene
svcrrge sig Troskabsed. Saaledes var han da nu Eneherre i det Nor
denfjeldske. Det fsrste, hvortil han benyttede sin Tilvcrxt i Magt, var at
bringe de oprsrfte Indthronder til Lydighed. Han stevnede alle Lender
mcrnd og Troppehovdinger lige fra det sydligste af Landet til sig, med de
dem undergivne Krigsfolk, og vendte saaledes med en betydelig Styrke
tilbage til Throndhjem. I Spidsen for denne drog han derpaa ind i
Indhered, hvis Bsnder medte ham ved Vaagsbru, neppe, som man maa
formode, for at vove noget nyt Slag, mcn for at slutte Forlig og skaffe sig
saa taalelige Betingelser, som det efter Omstcendighedelne var muligt.
Opholdet ved Vaagsbru. hvad enten nu Tiden tilbragtes med Underhand-
el Dette Aar angives i Annalerne, og det samme sees af Haakon Haakonsssns
Saga Cap. 11, hvor det udtrykkelig siges, at Kong Inge, der dsde i April 1217,
fik sin langvarige Helsot den tredie Vinter fra Jarlens Dod. Denne tredie
Vinter var altsaa 1216—17, den anden 1215—16, den fsrste 1214—15;
Vintren der forud (1213—14) var altsaa den, hvori Jarlen blev syg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0575.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free