Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572 Ing? Vaardsssn og Philip Simonsssn.
synligt, og hvad flere af de ovenfor meddeelte Treek lade formode var
noget skinsyg med Hensyn til sin Magt endog lige overfor sin Broder,
Skule, saa fslte han dog nu, hvor nodvendigt det var at have en kraftig
Hjelper ved Siden, eller, som det i Sagaen heder, at hans egen Kraft
var for liden til at styre Niget tilborligt: hans Familie-Interesser have
vel derhos altid vceret saa sterke, at han heller snssrde at Kongeoommet
skulde vedblive i hans Mt, end at det skulde gaa over til den gamle Mandslinje,
og da han ej selv kunde bestemme hvo der skulde vcrre hans Efterfslger,
var det eneste, han kunde gjore for nogenledes at sikre sin Son eller
Broder Sukcessionen, allerede i sit eget levende Live at gjore denne hans
Ssns ncrrmeste lovlige Vccrge, saa mcrgtig og anseet som mulig. Saa
ledes opfyldte han da. heder det, sine Frcenders og Venners Vilje, ledede
Skule til larls-Scrde, og gav ham larlsnavn. Kort efter dode Inge. den
23de April ’1217. Skule lod ham med megen Pragt begrave i Christ
kirkens Chor paa Sydsiden, og ofrede i Sjcelemesse for ham et Guldkar,
Inge i sin Tid havde faaet af den faa Maaneder forhen (19de Oktober
1216) afdode Kong Johan i England. Ligeledes gav han ogsaa andre
herlige Gaver, hvoriblandt sandsynligviis Jordegods, til Domkirken for
hans Sjcrl, og lod hans Gravsted prcrgtigt smykke med Billedhugger-Ar
bejde. Maleri og Forgyldning. Paa Pladen, som dcrkkede Graven, blev.
heder det. hans Vaabenmerke’) udhugget, og ved Siden hcengtes hans
Sverd, Skjold og Hjelm -).
Inge beskrives som en smuk og velvoren Mand. med lyst Håar; han
plejede, siges der. at lukke noget paa det ene Oje, nåar han vilde betragte
en Ting nojagtigt. Han havde det Lov baade as Venner og Fiender, at
der ikke siden Sigurd lorlalafares Tid skulde have vceret nogen mere liv
salig 2) eller mod Almuen venlig Konge end ban; dog maa vel disse Ord
ikke tages saa ns,e, thi af Ind- Thrsndernes Opror see vi dog, at han i
det mindste ikke kan have vceret saa synderlig afholdt af dem, stjsnt man dog
burde antage, at hannetop i Thrsndelagen maatte have hast sine fleste Til
hccngere. Af nogen kraftig Charakteer var han ikke; han bojede sig aaben
’) Saaledcs heder det i Peder Clausssns Oversættelse, fljsnt det vel ikke er
sikkert, om han her rigtigt har gjengivet den nu tabte Textz de arvelige
Skjoldemerker vare i det mindste paa denne Tid endnu ikke almindeligt bru
gelige i Norge. Skules Vaabenmerke var, som man af hans Segl kan see,
en opretstaaende Love uden Vre. Havde Reins -A3tten falles Merke, var
vel Inges det samme.
>) Haakon Haakonsssns Saga Cap. 11. Inges Saga, Slutn.
2) I Peder Clausssns Oversættelse staar „ingen lyksaligere Konge", hvilket
uvaatvivlelig er fejlagtig oversat i Stedet for ~ingen venncscelere eller
livsaligere Konge", da han, som vi have seet, var langt sra at vcrre lykkelig
i sin I3aarige Regjeringstid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
