Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574 dronen ledig efter Kong Inge.
i Retten; alle de crldre af dem erklcrrede, baade paa egne og hjemme
siddende Ssnncrs Vegne, at de ej vilde have nogen anden Konge end den,
der vaa fcedrene Side var kongebaaren lige fra Hedenold af i den uaf
brudte mandlige Linje uden noget mellemkommende Kvindeled; andre Bon
der og Lendermcend vistnok, som ovenfor paapeget, Tilhcengere af det
gamle Aristokratparti erklcrrede sig derimod deels for Skule drels for
Guthorm. Fleerheden snskede gjerne en almindelig Hirdstevne afholdt
strax, for at man kunde blive enig om, hvo der skulde opstilles som „Kongs
evne", for siden paa Orething at faa Kongenavn; men Skule paastod, at
man skulde oppebie Erkebiskoppens Tilbagekomst fra en Visitatsrejse til
Haalogaland, paa hvilken han just var fraværende. Birkebeinerne sagde,
neppe uden Foje, at’ Jarlen kun vilde skaffe sig Lejlighed til at kunne henskyde
sig under Erkebiskoppens Autoritet for de Skridt, han selv agtede at fore
tage. At Guthorm var en ivrig Ven af Skule, og en Tidlang umis
kjendeligt tog Parti for ham, er vist nok, ligeledes var der ogsaa blandt
Chorsbrsdrene og de svrigc tilstedeværende Gejstlige flere, som endnu ikke
havde forvundet det gamle Had til Sverre, og gjerne, om de kunde, gad
odelcrgge hele hans Mt. Jarlen sagde vel oftere i Fleres Paahor. at
han snart skulde treffe de fornsdne Foranstaltninger til Sagens Afgjorelse
men det drog sig dog hen, og tilsidst blev Hirden utaalmodig. En Dag
lod den paa egen Haand blcrse til Hirdstevne i Kongehallen, og Jarlen
anmode om at indfinde sig. Han turde ikke udeblive, og da han var kom
men stod en af de mest anseede Hirdma-nd, Vegard af Verdalen, eller, som
han scedvanligviis kaldtes, Vegard Veradal, op, og erklærede paa de ev
rige Hirdmcrnds Vegne, og som det forelobigt mellem dem var aftalt, at
de ej lcrngrr vilde have Kongevalget opsat, men allerede den folgende Mor
gen vilde have Thing i Kongsgaarden, hvor saavel Jarlen, som Konge
sønnen Haakon skulde vcere tilstede; denne skulde da sidde i Hojscrdet hos
Jarlen, og fore Titel af Kongsebne indtil Orethingrt Vcrgrede
Jarlen sig herved, vilde de Morgenen efter scrtte Skibene i Soen, og
drage til Bergen, for at stevne Thing fra hele Gulathingslagen og der
tage Haakon til Konge; hans. saavel som deres, rgem Sag lagde de for
svrigt i Guds og St. Olafs Haand. Da Jarlen saa, hvor fast besluttet
Hirden var paa dette, fandt han det ikke raadeligt at gjore Indvendinger,
men sagde at det skulde skee som de havde sagt. Men strax kaldte han
sine egne Tilhcrngere, saavel Gejstlige som Lcrgfolk, til hemmelig Ned
slagning, og de vare sammen hele Eftermiddagen og den paafolgende Nat,
uden at nogen uvedkommende fik at vide, hvad de monne have aftalt. Hvad
dette var, viste sig noksom siden. Morgenen efter lode Hirdstjorerne blcrse
til almindeligt Thing oppe i Kongsgaarden, hvor Jarlen havde ladet Hoj
sccdet berede paa Sydsiden af Nikolai Kirke, der, som vi have seet, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
