Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
577
1217. Forhandlinger om Kongevalg.
sation, da han nemlig var Presteson, hvilket i Negelen, efter en af Pave Urban
den 2den given Bestemmelse skulde vcrre til Hinder for Veklcrdelsen af
dviiket som helst gejstligt Embede. Da Bestemmelsen, som fornemmelig stot
tede sig til de strenge Coclibatslove fta Gregor den 7des Tid, selv udtryk
kelig indrommede Tilladeligheden, ja Nødvendigheden as Undtagelser, navn
lig for dem, der vare fodte forend hine strenge Coelibatsbud udkom og
det er vist nok, bande at disse Coelibatsbud endnu ikke havde vundet fuld
stændig Aneckjmdelsc i Norge, og at Prestessnners Udncrvnelse til gejstlige
Embeder der og paa Island saa hyppigt fandt Sted, at den endog ncrsten
borte til Tagens Orden, synes det, som om Erkebiskop Guthorm ved at
gjore Vanskeligheder med Haavards Indvielse har lagt en unodig Rigoro
sitet for Dagen, Denne kunde vel forklares deraf, at ban. som Begunder
i Embedet, satte en Forfængelighed i at vise en bidtil ukjendt Nidkjcer
hed; men den Tanke ligger ogsaa ncer, at han har vidst noje Besked
om, til hvilket politisk Parti Haavard heldrde, og derfor, om han
end ikke kunde hindre Indvielsen, dog har sogt at forhale den saa lcrnge
ban kunde. Hvad nu hans Bevæggrund end har vcrret, saa synes det i
det mindste rimeligt, at denne, ncrsten chikanose Ferd ikke har bidraget lidet
til den fjendtlige Stemning, som paa denne Tid aabenbart herskede mel
lem det bergenske og det throndhjemske Domkapitel. For svrigt var alle
rede den pavelige Skrivelse udfærdiget og rimeligviis undervejs, som dis
penserede Haavard fra den ham paahvilende Plet og paalagde Guthorm
at ordinere ham Ved Modtagelsen af den oven ncrvnte Efterretning om
Kongens Dsd m. m. strev Haavard, rimeligviis efter Overlcrg med Dagfinn,
’) cuncil. Nell. c. XIV, culeti done. XII. 782. Decrvti r->rB I, cliztinotio 56,
c. I. 13, 14.
-) Det var nemlig ikke egentlig fordi de vare Prestesenner, men fordi de <om
Ssnner af Gejstlige, der ej maatte gifte sig, betragtedes som Slegfredsssn
ner, at der hvilede en Plet paa dem, som skulde gjsre dem uvccrdige til
Ordination. De, som vare fedte for Coelibatsbudet, vare saaledes, naar
deres Foraldre havde varet gifte, at betragte fom legitime, og i denne Kate«
gori befandt endnu vistnok Fleerheden af de norske Prestessnner sig.
) Skrivelsen, dateret Lateran, Iste April 1217, er aftrykt i vip!, I.
No. 5. Da dette Brev paaberaaber sig en Beretning saavel fra Erkebi:
stoppen som fra Chorsbrsdrene i Bergen om Biskop Martins Dsd og Man
gelen paa dygtige Subjekter til Biskops-Embedet, er det klart, at den eller
de Skrivelser, hvori Beretningen meddeeltes, allerede maa vcere afgaaet in«
den Udgangen af 1216. Skjsnt man af Pavens Skrivelse seer, at Guchorm
selv havde anholdt om Dispensation for Haavard, kunne alligevel Udtrykkene
noget ovenfor udlagges, som om det ikke var ham, men andre, der havde
gjort Paven opmcrksom vaa Haavards store Fortjenester. Overalt bliver
hans Ferd ligefuldt chikanes, om han end selv anholdt om Dispensationen,
thi der stede lige fuldt en unsdvendig Forholdelse af Indvielsen.
Munch. Det norste Folk« Histyile. 111. 37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
