- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
578

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

578 Tronen ledig efter Kong Inge.
i sit og samtlige gejstlige og verdslige Gulathingsmcends Navn folgende
Brev til Throndcrne. „Vi håbe spurgt vor Herres. Kong Inges, Fra
fald, der skede lcrnge forend vi havde onsket det, om det havde staaet til os. Li
geledes have vi bort sige at der skal virre nogen Uenighed om hvo der skal
tages til Konge i den Afdsdes Sted. Det forekommer os dog underligt,
at saa forstandige Mcrnd, som I ere, skulle vcrre uenige om hvad vi
troede var klart som den lyse Dag for alle og enhver; vi vide nemlig itte
nogen beretliget til at bcere Kongenavn uden Haakon. Sen af Kong
Haakon Sverresson. thi hans Wt har altid raadet for Norge, Mand ef
ter Mand. Nu give vi eder herved tilkjende vor Vilje i denne Sag, ikke
at tjene nogen anden Konge end ham, men at vove os selv og alt vort Gods
for hans Skyld, og vccrge ham og hans Fcrdrenerige. Hvem anden I
tage til Konge, skulle vi vcrre imod. baade Krigsmandene og de ovrige,
der bygge og bo i Gulathings Lag. Have I, Thronder, virkelig i Sinde
at fremdrage Mcrnd, der ere eders Frcrnder, og eller Fostbrodre, uden
mindste Frcendskab eller Herkomst fra Konger, og det saaledes bliver Skik
og Brug at enhver hjelper sine Frccnder og Fostbrodre som han bedst
kan, da ville vi nok snart faa see mange Nceskongcr. Ellers troede vi, at
om end andre kunde vcrre noget uenige om Kongevalget, vare dog I THron
der at lide paa, og fra denne Side haabe vi ogsaa at I fremdeles ville
vise eder, hvad end Rygtet kan sige. For Nesten kunne Dagfinn Bonde.
Noar Kongsfrcende og de ovrige. med hvilke dette Brev sendes, mere ud
fsrligt mundtligen melde eder vor Vilje i denne Sag". Brevet overdrag
tes, som man heraf seer, af Dagfinn selv, der tilligemed Roar Kongsfrcende
og flere andre Mcrnd begaoe sig til Throndhjem. Der blev i den Anled
ning blcest til Hirdstevne, og Dagfinn lod her Brevet oplcese. Da man
var fcerdig dermed, stod han op og holdt et langt Foredrag, der gik ud
paa det samme, og som sluttede med disse Ord: ..hvis ikke Haakon strax
bliver tagen til Konge her i Throndhjem, ville vi Birkebeiner folge ham
syd til Bergen ; dette Wrende have samtlige Gulathingsmcend paalagt os."
Hans Tale modtoges af Birkebeincrne med lydelige Vifaldsraab, og de
sagde at dette skulde have Fremgang, til Trods for enhver Modsigelse.
Med dette Lofte vendte Dagfinn tilbage ’). Ikke lcenge efter kom den til
Orethinget bestemte Dag, og man havde draget Omsorg for, hvad der og
sted’e, at en stor Mcrngde Bonder fra alle Hereder i Thrsndelagen ind
fandt sig. Ester gammel Skik blev der blcest til Thingftmling ude paa
Oren, og da Thinget var sat, sendtes der Bud op til Christkirken med
’) At Dagfinn strar vendte tilbage til Vergen og ikke oppebiede at rej,e l
Fslge med Kongen strax efter kan stuttes af hvad der nedenfor
beretles.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0596.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free