Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584 Haakon Haakonsson.
Tykke. Min Brode bestaar i, at jeg bad Kongen fee paa et Bred, der
i hans Navn og under hans Indsegl sendtes til et andet Land, og hvis
denne Vrede er saa stor. at jeg. som du. Gregorius Jonsson, og du, Paal
Flida. siger, fortjener at rives levende istykker, stal drr ittc oftere blive
Sporgsmaal herom, thi jeg stal heller forlade Kongens Gnard, saa at det
ikke tidere stal hede at det er mig, der forspilder Enigheden mellem Kon
gen og Jarlen- Gud give kun, at alene de bleve tilbage, der rre dem begge
hulde og troe, og raadede til at enhver af dem faar den Wre, ham til
kommer." Saaledes endte dette Mode, til de kongeligfindedes Sorg, men til
Modpartiets Triumf, dermed at en af Kongens trocste og dygtigste Mcrnd
forlod hans Tjeneste. Vi finde ham vel siden atter blandt Kongens for
nemste Raadgivere, men forst efter at Haakon var bleven myndig, og for
den Tid er han saaledes neppe kommen tilbage til ham.
Endelig ncrrmede Thingdagen sig, og efterhånden indtraf
dene, Hirdstjorerne og de ovrige indkaldte Mcrnd afGulaihingslagen. Da
gen for Thinget havde Kongen og Jarlen med deres Raadgivere paa begge
Sider en Sammenkomst, for at slutte en endelig Aftale om deres indbyr
des Forhold og gjensidige Rettigheder. Kongens Raadgivere vilde, at Jar
len übetinget skulde svcrrge Kongen Troskabsed efter gammel Scrdvane;
Jarlen derimod erklcerede at han ej vilde indlade sig derpaa, uden at det
forst var afgjort hvad han skulde have. Den forste Fordring, han fremsatte,
lod paa ikke ringere end Halvdelen af hele Riget, saavel det egentlige Norge,
som Skatlandene.. Kongens Raadgivere bode Trediedelen af Norge, men
intet af Skatlandene; hertil svarede Gregorius Jonsson og Paal Flida,
at det mindste, hvormed Jarlen kunde lade sig noje, var Trediedelen, saa
vel af det egentlige Norge, som af Skatlandene; fik han ikke dette, sagde
de. vilde han strar begive sig bort med hele sin Styrke, og soge hen til
dem, der nok lode ham saa hvad han onstede. Dette var ncesten ligefrem
at true med, at han vilde gjore fcrlles Sag med Philip, og saaledes viste
det sig. at de dog havde Ret, der advarede Kongen for hans Brevskrivnin
ger til alle Kanter og hans Underhandlinger med Baglerne. Kongens Raad
givere indsaa, at det vilde blive ham en farlig Sag, hvis Skule Jarl og
Philip under de ncrrvcrrende Omstændigheder forenede sig imod ham,
thi Skule havde selv et stort Parti, og Baglerne sad meget mandsterke i
Viken og paa Oplandene. De maatte derfor, saa nodig de vilde, give
Kongen det Naad at gaa ind paa den af Gregorius og Paal opstillede
Fordring, og saaledes aftaltes det. at Skule Jarl skulde have en Tredie
veel af Norge og Skatlandene. Dette er, som det baade ligger i Ordene
selv og af det efterfolgende sees. ikke saaledes at forståa, som om Skule,
sik en soerskilt Trediedeel af Riget, thi man kunde jo f. Ex. ikke berove
Jarlen paa Orknocrne nogen Deel af hans Len til Bedste for Skule
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
