Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
585
1 2 «7. Kong Haakon hyldes i Bergen,
men kun saaledes, at han fik Rettighed til at oppebcere Tredjedelen af alle
kongelige Indtcegter, og saaledes ogsaa til at indscrtte egne Sysselmand.
Derimod kunde der nok vcrre Sporgsmaal, om ikke denne „Trediedeel"
skulde regnes efter hele Riget, nemlig saaledes at Baglernes Deel betrag
tedes som den ene Trediedeel, hvorved Skule i Virkeligheden fik Halvde
len af de Kongen tilkommende Rettigheder, Det kunde indvendes, at den
af Skule selv opstillede Fordring paa Halvdelen af Riget, (der da ogsaa
matte regnes efter det hele) i saa Fald vilde blive alt for üblu, idet han
derved vilde fan tre Gange saa meget som Kongen,’ men da Skule, som
man seer, egentlig ansaa sig berettiget til hele Riget, og aldrig ophsrte at
tragte derefter, bliver selv den üblueste Fordring fra hans Side Me usand
synlig. Han havde allerede givet et andet Beviis paa, hvor vidt hans
Anmasselse kunde gaa, idet han som Kong Inges Arving havde tilegnet
sig ej alene dennes virkelige Fcrorenegods, men ogsaa alt det Lsssre, som
Inge havde taget i Besiddelse efter Kong Haakon Sverresson, og som
igentlig tilhorte Kronen, saa at Haakon Haakonsssn, da han blev Konge,
bogstavelig ikke fik mere af sin Fædrenearv end en Sylgje og en Guld-Finger
ring ’). Alt viser saaledes, at Skule fra forst af har varet bestemt paa, aldeles
ikke at erkjende Haakon endog som Kongessn, end sige som Tronarving,
Dagen cfttr blev der bla’st til’ Thing paa det scedvanligr Sted, Christ
kirkegaarden, strax nordenfor Kirken. St. Sunnivas Skriin saavel som
mange andre Helligdomme bleve bragte derned. Da Thinget var sat, stod
Sigurd af Onarheim op og hilsede ien fager Tale Kongen og Jarlen
paa alle Gulathingsmcrndrnes Vegne. Derpaa talte Dagfinn Bonde, »og
sagde blandt andet, at stjsnt man i Throndhjem havde lcrst St. Olafs
Skriin inde, var dette dog ikke steet med Vendernes Raad eller Vilje.
Men vi Gulathingsmcrnd," saaledes sluttede han sin Tale, „skulle nu gla
delige« vise Kong Haakon al den Hccder, der staar i vor Magt, baade
Lcrrde og Ulcerde." Nu stod Bonden Steingrim Stryll op, en viis og
’) Dette siges udtrykkeligt i Haakon Haakonsssns Saga Cap. 22 At den her
omtalte Sylgje skulde have tilhsrt Astrid, hans Farmoder, og at den skulde
vllre den samme, som siden er bleven funden ved Largs i Skotland, hvilket
er antaget i Annaler for nord. Oldk. og Historie 184« S. 323, er lidet
rimeligt. Det sandsynligst? er, at disse Klenodier i sin Tid have
kl>oe af Haakon Sverresson til Inga, Kong Haakons Moder.
) Af Haakon Haakonssems Saga Cap. 86, hvor Sigurd ncrvnes blandt nogle
as Kongens Raadgivere, som ellers alle vare gejstlige, fiulde man ncesten
formode, at ogsaa han har varet Prest; sandsynligviis var han da Prest til
Onarheim paa Tysnessen.
’) Hvis ikke denne Steingrims Tilnavn i Sagaen streves Btrz>!lr, skulde man
kunne antage at Navnet egentlig var strill, d. e. en Striil, Beboer af
Hordalands Kyst-Egne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
