Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
588 Haakon Haakonssen.
synligviis for at vcere rede til, ved forste Vink at bryde ind paaßirkebei
nerne; kun Biskop Nikolas og nogle andre Hsvdinger laa paa Vestsiden,
nemlig i Luesund strar sondenfor Tunsberg Men da Kongen og Jar
len kom med deres store Flaade. og stevnede ind ad Tunsbergfjorden. sloge
Baglerne for det fsrste alle Krigstanker af Hovedet. Ten, som her gjorde
det forste Skridt til en fredelig Nssrmelse, var ingen anden end Biskop
Nikolas, der strar drog de kommende imsde og traf dem ved Rossenes,
strar udenfor Tunsberg. Hvad Nikolas afhandlede med Kongen og Jarlen,
siges ikke udtrykkeligt, men at der forelobig er blevet talt om mindelig Over
eenskomst, sees deraf, at der indtil videre sattes Grid mellem Birkebeinernc
og Vaglerne, og at de oven ncrvnte Baglerhovdinger kom sstenfra for ac
holde Msde med hine. De lagde deres Skibe ved Gunnarsbs, og gik derfra
til Tunsberg, hvor Sammenkomsten skede i Mariekirken, (Byens nuværende
Kirke) og hvor der blev forhandlet mangt og meget mellem begge Parter. Kon
gen og Jarlen tilbode Baglernes Hovdinger at gaa dem til Håande, imod at be
holde de Titler og Værdigheder, som de hidlil havde haft. Baglerne, som
endnu ikke ret kjendte Kongen, men som derimod maatte have Skule Jarls
Tilncrrmelser i friskt Minde, skulle forst, som det synes, have ytret Hu
sket om, alene at gaa ham til Håande, idet de derhos betingede sig at
beholde ej alene sine Titler, men ogsaa de Dele af Landet, som de indtil
da havde besiddet, da de nemlig, som de sagde, ellers ikke godt kunde an
see sig betryggede lige over for Birkebeinerne formedelst de mange gamle
uopgjorte Sager der vare imellem dem. Vi ville i det Folgende see, at
Bladet snart vendte sig med Hensyn til deres stsrre Tillid til Jarlen’,
efter faa Aars Forlob ytrede de udtrykkeligt deres Onste heller at have
Kongen end ham til Herre. Man kom endelig overeens om, fra begge
l) Terten i Udgaven af Haakon Haakonsssns Gaga, eller den saakaldte Oc»6«x
pli»»»««», har her „Svinesund," hvilket aabenbart er urigtigt. Deels pas
ser nemlig her ikke Udtrykket ~alt nord i Svinesund," da dette Sund var
det sydligste Punkt af Baglernes Besiddelser, deels vilde det da vcere umu
ligt, at Nikolas kunde have msdt den vestfra kommende Flaade ved Nosse«
nes inde i Tunsbergsfjorden. Skaalholtsbogen har derimod her den rigtige
Lcesemaade, nemlig I.ussun<j, d. e. Sundet mellem Fojenland og Gaarden
Luen vaa Noters. Strar indenfor udvider Sundet sig til en god Anker
plads, hvor rimeligviis Bisioppens Skibe laa, langer inde, ved Ekenes, gri
ber Sundet igjen sammen; efter denne Gaard, Ekenes, kaldes hele Sundet
nu Gkenes-Sund. Det er tydeligt, at Biskoppen har skyndt sig ind forln
Tunsberg, og at Flaaden derimod har taget Vejen ind ad Tunsbergfjorden,
hvor den modte Biskoppen ved Nossenes. Navnet lu«Bun6 har en anden
Afskriver aabenbart last som Wnsun6, hvilket har forledet Flatobogens Af
skriver ti! at scrtte Da Trcelen maastee ej var farbar for ret store
Skibe, er det muligt, at Nikolas ved Efterretningen om Kongens og Jarlens
Ankomst er ilet dem imode over Land, tvers over Noters.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
