Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
589
1217. Forlig mrd Baglerne, Haakon hyldet i Viken.
Pater at sende befuldmægtigede Mcrnd til Erkebistoppen, for at anmode
ham om, ncrste Sommer at slutte en blivende Fred, og at Baglerne imid
lertid skulde faa beholde Halvdelen af de Svsler, Kong Philip havde haft.
Ten anden Halvdeel skulde naturligviis slaa til Kongens og Jarlens
disposition, ligesom det og faldt af sig selv, al der ikke lcrnger lagdes
nogen Hindring i Vejen for Kongens Hylding i denne Deel af Rigel, saa
meget mindre som han under alle Omstcrndighcder, ifslge Forligel til Hvi
tingss, maatte vcrre at betragte som dens overste Herre. Som Gesandter
til Erkebiskoppen afgik fra Birkebeinerne Gregorius Jonsson og Dagfinn
Bonde (hiin, som man seer af Jarlens, denne af Kongens Parti) og fra
Baglerne Eindride Bekil og Grunde Fehirde ’), Freden maatte imidlertid
allerede kunne ansees sikret, thi Baglerne havde tydeligt nok lagl for Da
gen, at de havde slaact alle Tanter om nye Partistridigheder af Hovedet,
og de synes kun at have udsat sin formelige Underkastelse under Kongen for,
som det heder, at kunne trcrkke sig tilbage med Anstand, saa at det ej saa ud,
som om de bare havde ventet paa deres Konges Dod for strax at forene
sig med Modpartiet. Dog giver ogsaa den Opforftl, Erkebiskoppen kort ef
ter viste mod Kongen, som det strax nedenfor skal omtales, grundet An
ledning til den Formodning, at Henskydningen under dans Afgjorelse egent
lig er udgaaet fra Skule, som derved visselig kunde skaffe Haakon nye
Vanskeligheder, maaskee endog berede sig Vej til ganske at fortrænge ham,
og at Vaglerbovdingerne gik ind derpaa, fordi Tilbudet i sig selv var bcv
derligt. uden at de deri amde noget Kneb af den i Forfolgelsen af sine
M’gjerrige Planer utrættelige, og i Opfindelsen af allehaande Midler uudtøm
melige Jarl. Vi ville i det mindste erfare, at Vaglerne, da det kom til Stykket,
ikke engang afventede Erkebiskoppens Afgjorelsc for at gaa Kongen til Håande.
Haakon og Skule indsatte nu Sysselmcend i de dem tilfaldne Sys
ler, og lode stevne Haugathing. hvor Haakon blev hyldet for denne Deel
af Viken. De ansaa sig nu saa trygge, at de lode den stsrste Deel af Flaa
den vende tilbage til Bergen; men med den tilbageblevne Deel begave de
sig sst over Folden for ogsaa i Borgesyssel og Nanafylke at holde Hyl«
dingsthing paa de vedtagne Steder, i Sarpsborg (Borgarthing), paa Stofn
i Veltahcred, paa Hornbora (Hornborething), og paa Elvebakken eller Vaa
gaholmen ved Kongehelle. Paa alle disse Thing blev Haakon hyldet.
!) Denne Grund? Fehirde, waastee en Gejstlig, navnes allerede ovenfor som en
af de Mand, Kong Philip sendte for at hente sin Brud. Se ovenfor S.
538. I det fslgende vil det sees, at Grunde Fehirde senere holdt sig til
Jarlen som hans Tilhcenger; hans Valg til at afgaa som Gesandt til Er
kebiskoppen bestyrker derfor unegteligt den ovenfor fremsatte Formodning, at
Henstydningen til Erkebiskoppens Afgørelse var et Kneb af Skule Jarl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
