- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
590

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

590 Haakon Haakonsssil.
og Indbyggerne vedtoge at udrede fuld Leding med storste Beredvillighed, ja
tilfojede endog Gaver oven i Kjobct. Kongen og Jarlen forblrve derefter
temmelig lcrnge ud paa Hosten i Kongehelle ’).
Efter de her saavcl som nedenfor berettede Tildragelser at domme
kan Kong Philips Dsd neppe have va’ret Baglernes Hovdinger uvelkom
men. Det lader virkelig til, at ogsaa de, eller i det mindste de mest velsindede
af dem, vare hjertelig kjede af den langvarige Splittelse i Riget, og lange
des inderligt efter en passende Lejlighed til at indgaa fuldstændig Fred og
Gjenforening. Dermed er det ikte sagt, at de havde noget imod Philip ;
hans Godmodighed og velvillige Sindelag maatle vistnok gjore ham yndet
af alle dem, der kom i Verorclse med ham, men nogen synderlig Mrefrygt
synes de ej at have ncrret for ham, deels fordi hans Godmodighed upaa
tvivlelig i mange Stykker udartede til Svaghed, deels og fordi han dog
egentlig, naar alt kom til alt, var et Redskab i Biskoppens Haand, og al
deles ikke, enten paa fcrdrene eller modrene Side, af den rette Kongecrt,
saa at rnhoer anden hojbyrdig Hovding maatte fole sig jevngod med ham,
ja mangen Gn maaskee endog betragtede sig selv som langt fornemmere.
Ogsaa synes det af flere Antydninger, som om det under hans saakaldte
Regjering i Viken gik heel besynderligt til, eller som om Regjeringen egent
lig kun var et af ham og de svrige Baglerhovdinger bestaaende Oligarchi
under Biskoppens Prcrsidium, og som om hans eneste Fortrin for de ovrige
kun var at han og det ikke engang med Nette tituleredes som Konge
og maaskee havde fiere Sysler end enhver anden Hovding under sin Naa
dighed 2). Derved forklares det ogsaa bedst, hvorledes det kunde gaa til, at
BaglerlMdingerne efter hansDod beholdt en Deel af Syslerne i deres eget
Navn, uden for det fsrste at staa under nogen ny Konge. Men derved
maatte Forbindelsen mellem dem selv indbyrdes og mellem de enkelte Land–
skaber blive meget los, og i Langden maatte en saadan Tingenes Orden
blive dem, og end mere den store Mamgde übehagelig, saa at den Adgang,
der ved Kong Haakons Tilbud aabnedes for dem til en Gjenforening paa
gunstige Vilkaar, maatte vcrre dem saare velkommen., Glcrden over denne
Gjenforening og Udsigten til at Riget ikke for Eftertiden vilde blive ad
splittet synes ogsaa at have vceret almindelig over hele Landet. I Haakons
Tronbestigelse hilste man Begyndelsen til en ny. lykkeligere Tidsalder, og
l) Haakon Haakonssons Saga, Cap. 2?, 28.
2) Et saadant Forhold antydes’ umiskjendcligt ved det ovenfor anssrte Udsagn
af Arnbjsrn Jonsson til Philip paa Hvitingss strar efter Forliget. Og
hvad Philips Titel angaar, da er det merkeligt nok, at Pave Honorius i
den fsr omtalte Skrivelse siet ikke kalder ham Konge, kun „hsjbyrdig
Mand."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0608.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free