Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
599
1217—18, Slittungernes Flok stiftes.
Bonder satte efter ham. dra’bte ham selv, og saarede nogle af hans Mcrnd.
Hans ovrige Folge styndte sig a! komme ombord, og vendte tilbage til Oslo
med hans Lig.
Dette var det forste voldsomme Optrin, som fandt Sted i Viken
efter Oprettelsen af det midlertidige Forlig mellem Birkebeinerne og
Vaglerne. Det havde dog ikke nogen egentlig politisk Betydning, men stod
dog iet Slags Forbindelse med Tilblivelsen af den nye Oprorsflok, som
strax efter dannede sig i den Egn, man med Nette kunde kalde Oprors
flokkenes Vugge, nemlig Greendseskovene eller Marker, Presten Mt Nak
kestad, Harald, havde for nogen Did siden baft en Lejeprest eller Kapellan,
ved Navn Benedikt, sædvanligt kaldet Bene, eller Bene Skindkniv,
fod oster paa Marker. Denne Bene lod sig forlude med, at han var en
Son af Kong Magnus Erlingsson, Hans Foresatte, Presten Harald,
bestyrkede ham heri; det er endog ikke saa usandsynligt, at ban var den,
som fra forst af satte ham paa d>mne Danke. Bene begav sig nu til
Ragnvald Hallkellsson, dersom Kong Magnus’s Systerson skulde vaere en
af hans nerrmeste Frænder. Ragnvald synes dog ikke at have erkjendt
Fraendskabet, men beholdt ham imidlertid hos sig, mere som et Slags
Nar, end som en Slergtning, thi Bene optraadte her, lader det, som Spil
lemand eller longleur og ikke som Prest °). Da Ragnvald var falden,
begav han sig til sin Hjembygd Marker, hvor det lykkedes ham at faa
samlet endeel Folk om sig; ban kaldte sig nu ikke lcrnger Bene, men
Magnus efter sin foregivne Fader. Harald, Presten paa Nakkestad, tog
sig fremdeles af bam, og snart strommede en heel Deel Folk til ham.
Disse hans Tilhcengere vare dog endnu kun yderst fattige, daarligt klcrdte
og slet bevcrbnede, saa at man endog kaldte dem Slittunger; de strejfede
omkring i Skove og Udmarker, og vovede sig sjelden nrd i Bygderne uden
for at rove eller stjcrle, hvilket synes at bave varet deres fornemste Maade
at friste Livet paa. Men om Vintren sloge to bojbyrdige og rige Von
der, Thorbjorn og Hrlge fra Lumeland i Elvesyssel, sig til Flokken, og
strar efter fulgte flere Bonder og Vondesonner deres Erempel. Alle, he
der det, troede for ramme Alvor, at Bene virkelig var Kong Magnus’s
Son det klinge for Nesten herved utroligt, at alle til Hobe skulde
have ladet sig dette indbilde, .og at ikke enkelte af dem, i det mindste de
mest oplyste, snarere skulde have slaaet sig til ham alene af Fjendskab mod
’) Der staar nemlig: „ngnn loi- meK teikn;" og en „Leikare" var paa den Tid
ej alene en Musikant men og en Taskenspiller, Lystigmager, eller, som det i
Middelalderens Latin kaldes ~,jocn!:>tul’," hvoraf „longleur." Der tilfofts
ogsaa ~han var en lystig Mand, og Ragnvald agtede ham mere som Daare
end som Froende"; det har altsaa maastee lscer varet allehaande Puds og
Narrestreger, hvori hans ~Leik" bestod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
