Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
I2ltt, Slag ved Gunnarsbs.
fordelagtigere Stilling, lader det dog til, at de, i det mindste i Be
gyndelsen, kcrmpede med den storste Hidsighed, thi Baglernes Hoved-
Anforere, Hr. Andres og Arnbjorn, bleve begge saarede, den forste paa
Kinden, den anden paa Halsen nedenfor Oret, af et Spydstik. Da Hr.
Andres fik Saaret, kastede han Skjoldet fra sig. men greb med Kcrmpe
krcefter fat i den ncermeste Fiendes Skjold, rykkede det fra ham og fcrldte
ham med sit ypperlige Sberd Skarde. Paa den Maade nedlagde han
den ene efter den anden, medens Arnbjorn. uanseet sit Saar, ligeledes gik
haardt frem og stevnede mod Slittungernes Merke. Omsider toge Slitt
zngerne Flugten, efter at Brodrene Thorbjsrn og Helge af Lumeland
ned henved 150 Mand vare faldne. Vene havde ikke engang deeltaget i
Kampen, men holdt til Hest i forsigtig Afstand, og undkom til Skibene
med megen Skjcrndsel. Det er charakberistisk nok, at de anseede Bonder
Thorbjorns og Helges Lig bleve bragte til Kirke og begravne, medens de
ovrige faldne Slittunger kun bleve nedgravne eller tildcekkede med Stene, hvor
de laa ’).
Vene begav sig med Ledningerne af sin Flok atter oster til Marker
og sogte paa ny at samle Mandskab. Og merkeligt nok, uagtet man
skulde formode at hans daarlige Fcrrd ved Gunnarsbo maatte have sat
ham i slet Ry, strsmmede dog Dag efter Dag en heel Deel Folk til ham,
vistnok for storste Delen Pak, som forhen, men dog altid farlige nok iet
storre Antal. Hr. Andres og Arnbjorn Jonsson fandt det endog nod
oendigt at skrive til Kong Haakon og Skule Jarl, at de maatte skynde
sig til Viken, da Benes Flok tiltog saa foruroligende, at de neppe med
egne Krecfter vilde kunne gjore dem tilborlig Modstand. Det viste sig
ogsaa snart, at deres Frygt ej var uden Grund, thi om Vaaren, strar
efter Paaske (denne indtraf i dette Aar den 13de April), gjestede Slitt
ungerne Oslo; de kom ikke ostenfra, men, som det synes, ovenfra Rau
marike. Ivar Utvik, Sysselmanden, styndte sig imod dem med Virkebei
nerne, Biskoppens Mcend og Bymcendene; de traf dem ved Frysja eller
Akerselven i Ncrrheden af Fossen, sandsynligviis ved Broen hvor man
l) Haakon Haakonsssns Saga Cap. 34.
Der staar nemlig „ved Fossen", og da det deels er bekjendt, at noermeste Bro
i hine Tider gik over Elven ved Nedre-Fos, deels er klart, at det maatte vcere om
Broen, at Kampen drejede sig, kan det ej have varet paa noget andet Sted,
at denne Skudfegtning foregik. Slittungerne maa altsaa have vceret paa den
vestlige, Birkebeinerne og Bymandene paa den ostlige Side af Elven. Heraf,
saavel som af hvad der ovenfor (G. 365, 366) berettes om de oprorske
Raumers Stilling ved Frysja, faar man den Forestilling, at Alfarvejen fra
Oslo til Gjelleraasen (over hvilken Slittungerne vistnok vare komne) i hiin
Titz ej gik, som nu, et Stykke sstenfor Elven, men derimod forst over Broen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
