- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
603

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

603
Birkebeiner og Vagler i Forening mod Slittungerne.
!218.’
nes Tegn. De fandt Slittungerne ien Fjord, kaldet Baardfjord
Disse vidste ikke Ord af, forend de fiendtlige Skibe lob lige ind i Hav
nen til dem, og de bavde inttt andet at gribe til, end at lobe i Land og
soge Skjul det hurtigste de kunde, medens Virkebeinerne og Baglerne satte
sig i Besiddelse af Skibene og alt det Gods. der fandtes paa dem. Men
de fik ikke fat paa en eneste af Slittungerne selv, der, som det synes, be
gave sig til Lands, og neppe uden stor Moje, tilbage til deres gamle
Tilhold, Marker. Fra dette Tog af kan man i Virkeligheden regne
Birkebeinernes og Baglernes Forening; tbi den formelige Overgang til
Kongens Tjeneste, der noget senere fandt Sted, var kun en hojtidelig Er
kjendelse af det Forhold, som allerede var indtraadt. Det er meget mu
ligt, at denne venskabelige Forstaaelse ej vilde va?re indtraadt saa tidligt,
hvis ikke Slittungernes Uvcesen havde nodet dem til at slutte sig sammen
og handle i Fællesskab; derved var Isen brudt og det fsrste Skridt
gjort. Under denne Forudsætning kan man gjerne sige, at Slittunge-Op
standen stiftede mere Nytte end Skade, thi de Ulemper, man havde at
dsje af dem i en forholdsviis übetydelig Deel af Niget, havde lidet at
betyde mod den Fordeel for det hele Rige, at det mægtigste Parli. der
bidtil havde rejst sig mod Kongehuset, endelig opgav denne fiendtlige
Stilling. Hr. Andres Simonsssn synes dog allerede tidligere at vcrre
kommen i et meget venskabeligt Forhold til Skule Jarl, sandsynligviis
da denne, som vi have seet, strar efter Kong Inges Dod havde det saa
travlt med at tilskrive Kong Philip og soge Baglernes Venskab. Et
Bevits paa. hvor mtimt Venskabet mellem Jarlen og Hr. Andres var.
fik man, da den sidste ikke lcrnge efter Hjemkomsten fra Toget til Halland
bavde det Übeld, at det Saar, han havde faaet i Slaget ved Gunnarsbo.
brod op igjen, og blev saa ondartet at han merkede at hans Endeligt
var ncer, Da sendte han Jarlen det kostelige Sverd Skarde og el guld
belagt Skjold, ledsagende Gaven med en kjærlig Bon. hvori han bad ham
drages deres tidligere gjensidige Venstabsforsikringer til Minde. Man
skulde ellers nersten formode, at Hovedindholdet af Brevet har vceret at
anbefale Hr. Andres’s unge Ssn Gregorius til Skules Forsorg. Kort
efter dsde Hr. Andres, og man ssrgede, tilfsjes der, meget over ham i
Viken. Det maa da have vceret Krigsfolkene eller de egentlige Vagler, der
toge sig hans Dod saa ncrr, thi hvad vi tidligere have seet af hans Foerd,
var just ikke stikket til at gjore ham populcrr blandt Folket. Hans Lig
blev fert til Oslo, og begravet i St. Hallvardskirken
i) Baardfjord er sandsynligviis den nuvoerende Baadfjord, der gaar ind til Bi-
skopshagen strax nordenfor Klosterfjorden eller Vist
2) Haakon Haakonsssns Saga Cap. 34—36.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0621.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free