- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
605

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

605
1218. Rigsmode i Vergen.
PM, „skulle Vi vise dig al den Hader, der staar i vor Magt." Skule
taug fremdeles; men det blev dog afgjort, at der hen paa Sommeren
skulde holdes et stort Mode i Bergen, hvor som sædvanligt Kongen,
Jarlen, Erkebiskoppen, de ovrige Viskopper, Lendermandene, Lagman
dene og alle de bedste Vender i Landet skulde indfinde fig, for at af
handle denne Sag og bringe den til Afgjorelse. Af ærkebiskoppens
Ferd skulde man slutte, at han ganske og aldeles stod paa Jarlens
Parti, og handlede i hans Interesse. Alligevel udbad han fig en hem
melig Samtale med Dagfinn Vonde, der nu som ellers var Kongens
hsjre Haand og egentlige Naadgiver, og forfikrede ham, idet han tog Gud
til Vidne derpaa, at han gjerne vilde vare Kongens Nen, og at det, som
nu havde varet paa Vane, ej vilde have varet talt, om han havde maattet
raade; han bad ham derhos give Kongen det Naad at finde fig taalmodig
deri for Guds Skyld, da alt dog tilfidst vilde ende til hans Hader, men
til Skam for den der sogte at styrte ham. Mon denne Forsikring skulde
vare oprigtigt meent, og ikke snarere have haft til Hensigt enten at gjore den
forfigtige Dagfinn alt for tryg, eller i det mindste, saa vidt muligt, ogsaa at
holde gode Miner med Kongens Parti? Man erfarer dog af flere Om
standigheder, ja saa godt som af Guthorms egen senere Tilstaaelse, at
han paa denne Tid var en erklaret Tilhanger af Jarlen, og ganske gik i
hans Ledebaand. Det er vanskeligt at vide, hvad man her skal tro.
Saa vidt man kan stjsnne, optoges Kongens og Jarlens Tid saaledes
af disse Rivninger, at de maatte overlade Viken til sig selv, uagtet Bag
lerhovdingerne saa trangende anmodede dem om at komme dem til Hjelp
mod Slittungerne. Mod Sommerens Begyndelse begave Kongen og Jarlen
sig til Bergen, hvor det aftalte Mode skulde holdes, efterladende Gre
gorius Jonsson som Befalingsmand i Throndhjrm. Det saa nu heel
misligt ud med Enigheden imellem dem. Der opstod idelige Tvistigheder,
og allerede derlte Virkebeinerne fig i Flokke, af hvilke nogle fulgte Kongen,
andre Jarlen, og, heder det, „da gik det som fsr, at den havde mest
Folk, som havde mest Gods." Da Lendermandene begyndte at indfinde
fig, toge de ogsaa Parti, nogle med Kongen, andre med Jarlen. Kon
gens Tilhangere cmsaa det endog nsdvendigt, for hans Sikkerheds Skyld,
uafladeligt at passe paa ham; foruden det sadvanlige Hirdfolge eller
Vagt maatte !I2 bevabnede Mand vare om ham baade Dag og Nat, og
Hsvdingerne Andres Skjaldarband og Vegard Veradal toge endog Natte
kvarter med alt deres Mandskab i Kongsgaarden. Her var saaledes
fuld Borgerkrig paa Nippet til at udbryde, ene og alene formedelst Jar
lens Mrgjerrighed og überettigede Fordringer. Uden den overvattes
Paapasselighed fra de Kongeliges Side vilde den visselig og have ud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0623.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free