- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
606

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

606 Haakon Haakonsson.
brudt. Da det led ud paa Sommeren, og den til Modet bestemte Tid
ncermede sig, kom Grkebistoppen og alle Biskopperne. Nikolas af Oslo,
Henrik af Stavanger, Joar af Hamar og Bjarne af Orkno til Byen,
saavel som en heel Deel andre Gejstlige, og de ovrige indkaldte Mcrnd,
som ej tidligere vare ankomne, navnlig lon Jarl fraOrkns og de ypperste
Vonder. Ogsaa nu, fortælles der, havde Biskopperne idelig Samtaler
med Jarlen, men kun sjelden med Kongen. Men engang, da Kongen sad
og raadslog med sine Lendermcend og Naadgivere kom Biskop Haavard af
Bergen og Mester Bjarne fra Throndhjem (sandsynligviis en af Chors
brodrrne ved Christkirken) som Sendebud fra Grkebistoppen og Jarlen, og
talte saaledrs! „Grkebiskoppen og Skule Jarl anmode eder, Herre, om at
den Icrrnbyrd, som I tilbod ifjor Vaar, da I blev valgt til Konge,
nu maatte finde Sted, for at modbevise deres Tale, der ytre Tvivl om
eders Herkomst. Dersom I lader dette skee, og Gud bcerer eder godt
Vidnesbyrd deri, da ville de hcedre eder som sin sande Herre, og vise
eder al kongelig Mre" ’). Til denne ncrrgaaende Anmodning svarede Kongen
forst kun disse Ord! „jeg veed ikke, hvor vidt jeg finder for godt at til
kjobe mig eders Mresbeviisninger ved at underkaste mig ydmygende Betin
aelser." De tilstedeværende Lendermamd og Naadgivere ytrede forskjellige
Meninger om Forstaget, indtil det endelig blev afgjort, at Kongen og de
Morgenen efter skulde indfinde sig i Christkirkens Slrudhuus. for at tale
ncrrmcre med Grkrbiskoppen og Jarlen herom. Da Morgenen kom,
begave de sig derhen, og fandt ej alene Grkebiskoppen og Jarlen, men
ogsaa Lydbiskopperne tilstede. Da Forflaget her blev bragt paa Vane
tog den heftige Dagfinn forst Ordet, og sagde’ „man skal vanskeligt kunne
opvise Erempler paa, at Bonders og Koikarles Sonner have vovet at
scette en Enevoldskonge et saa ydmygende Vilkaar, som at underkaste sig
Icrrnbyrd og det i dybeste Fred, efter at han forst er valgt til Konge
over hele Landet, og Folket har svoret ham Troskabsed. Da tror jeg
virkelig det nersten er lige saa godt, ikke at bccre andet Slags Iccrn, end
det kolde Staal mod Kongens Uvenner, og lade saa Gud stifte mellem
ham og dem, ligesom han skiftede mellem Kong Sverre og hans Mod
standere". Med en Sagtmodighed og Sindighed, man ej skulde have
ventet hos en fjortenaarig yngling, sogte Kong Haakon at formilde Ind
’) Naar vi her see Biskop Haavard optrcrde som Grkebistoppens Grendsvend,
maa vi enten antage at han flet hen har handlet efter Befaling, uden
selv at dele Grkebistoppens Mening, eller og at han for sin Part, ligesom
Kongen selv, har fundet det raadeligst, at denne lod Jernbyrden stee. Man
behsver just ikke at antage, at han er gaaet over til Grkebistoppens Parti,
hvorvel det i og for sig vel ikke er saa usandsynligt, at han kan have ladet
sig overtale eller sircemme dertil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0624.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free