Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
615
1218 Slagsmaal mellem Kongens og Jarlens Mcrnd.
brkjendt paa alle Skibene, og Arnbjorn Jonsson. Lodin Paalsssn og de
fleste ovrige Skibsstyrere sendte strar Baade hm til Konge-Skibet, og
lode Haakon melde, at han kunde stole paa dem, hvis det kom til noget al
vorligt. Paa alle Skibene hang endnu Skjoldene red Stavnene for Ufre
dens Skyld, og Mandskabet var saaledes ien Hast bevcrbnet. Dagfinn
Bonde og Guthorm Gunncsson gik ombord til Kongen, og lode deres
Mandskab, som det synes, holde bevcrbnet paa Bryggen, Strar efter
kom Jarlen ombord, meget vred. Kongen rejste sig op mod ham, og til
bod i sin Morbroders Navn Vod saavel til ham som Eiliv, men Jarlen
værdigede ham neppe et Svar. Da sagde Dagfinn i «dersom I, Herre,
ikke vil love at holde Fred i Nat for denne Sags Skyld, tor vi ikke lade
Kongen blive ombord paa Skibet, men han stal da fslge med os." „Jeg
vil ikke for nogen Priis flygte fra mit Skib og mine Folk i Nat," sva
rede Kongen. Hirden erklcrrede, at den vilde vcere der, hvor Kongen var.
Da gav Jarlen gode Ord, og sagde at alt skulde staa uafgjort under gjen
sidig Grid indtil den folgende Morgen. Dog blev der den hele Nat
holdt stcrrk Vagt paa begge Sider.
Om Murgenen, efter Formessen, gik Kongen selv til Eiliv. og til
bod ham Bod i Gunnulfs Navn. Eiliv svarede dertil nok saa vel, og
tilsagde Grid for sit Vedkommende, indtil man saa, hvad Udfald hans Sag
fik. Derpaa lod Kongen blccse til Hirdstevne, og foredrog den hele Sag.
Man ytrede sig heel forstjelligt derom; Vegard Veradal stod op og kla
gede over den Forsmædelse, der var ham sageslose Mand ovcrgaart: han
vilde ej, sagde han, have klaget, hvis Vedkommende havde budt ham nogen
Oprejsning Lendermcrndene og Hirden erklcrrede at de ikke paa nogen
Maade vilde finde sig i, at en saadan Fornærmelse, tilfsjet en af deres egen
Midte, ej skulde afsones med en passende Bod. Omsider maatte Jarlen
bekvemme sig til at voldgive Sagen gode Mcends Kjendelse, og disse
domte Jarlen til at udrede en Pengebod, samt til at aftcrgge en Trygds-
Gd. Dette var tilstrcettelig Satisfaktion for Vegard, der eftergav
Jarlen baade Boden og Eden. Men Jarlen var lige fuldt, som man
nok kan begribe, yderst opbragt, og fattede et dsdeligt Had til Vegard.
Det er ellers tydeligt nok at see. at Jarlen og hans Tilhængere ved
denne Lejlighed, hvor den forste Fornærmelse var udgaaet fra det konge
lige Parti, neppe havde viist saa meget Maadehold, hvis de ej havde mer
ket, at Overmagten i Tilfcelde af aabenbar Kamp ganske vilde blive
paa Kongens Side, og dette har saaledes maastee virret dem en nyt
tig Lcerdom, der endnu for en Rcrkke af Aar forebyggede et «åbenbart
Brud »).
’) Haakon Haakonssons Saga, Cap. 50—42.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
