- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
633

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

633
!217< Forhandlinger om Kongevalg.
selv havde nogen Beskyldning at fremfore mod ham. De angave de ncermere
Omstændigheder saaledes ! Andres og Vegard sad begge nord paa Hindoen,
l’iin ved Havnen (Hardstadhavnen) denne lidt lcrnger oppe i Bygden, men
vare huppigt tilsammen. En Dag kom Vegard ned og indbod Andres til
at spise hos sig ; Andres lovede at komme, og Vegard sendte sine Svende
hjem for at dcrtte Bordet. Imidlertid bad Andres ham gaa hen lil det
Huus, hvor Finnskatten (der bestod af Pelsverk, Hudreb, Fjedre, m.
m.) opbevaredes, og see til om den var vel forsynet. Da han kom til
Huset, merkede han at, en Fjel var gleden ned, og kigede ind igjennem
Aabningen, idet han, for bedre at komme til, tog Staal-Huen af. Men
i det samme lob to af Andres’s Svende til og hugg ham Banesaar.
Kongen, fortælles der i Sagaen, tog sig meget nerr heraf, og ytrede at
han paa denne Maade havde mistet to af sine huldeste Venner men at
han nok kunde skjonne, „fra hvad Nod delte var udsprunget." Han fortalte
det sirar til Jarlen, som gav at forståa, at han ikke ugjerne saa Drabet
hevnet paa Andres. Men da Kongen spurgte sine Venner til Naads,
hvad der var at gjore, meente de, at Andres nok burde tabe sin Wrespost,
men ikke straffes paa Livet, da Ulykken dog egentlig var foranlediget af
den, der helst onstede dem begge dede. Kort efter kom Andres selv til
Byen med en vel udrustet ny Dyvesesse, ytrede den oprigtigste Anger over
det skede, og meente, „at han nu nok kunde skjonne, hvilke Snarer der var
lagte for ham." Kongen fratog ham Syslen og gav den til Ivar Utvik,
men tog ham for ovrigt til Naade, hvorimod Jarlen gav ham Syssel
samme Steds for ncrste Aar i sit Navn Mere fortceller Sagen ikke
om denne hojst gaadefulde Sag. Det er ojensynligt, at Sagaskriveren,
vistnok af Hensyn til endnu levende Personer, her, som paa flere Sleder,
med Flid har undgaaet at udtale sig tydeligt derom, men har dog
umiskendeligt sigtet Jarlen som den egentlige Ophavsmand. Da Andres
Skjaldarbano ej udforte Drabet med egen Haand eller i Hidsighed efter
en Ordverling, men ved andre, og med velberaad Hu, idet han netop pas
sede det belejlige Ojeblik, da Vegard havde sendt sine Folk fra sig, og
derhos fik hans Opmerksomhed paa, hvad der foregik om ham, afledet ved
Eftersynet af Finnevarerne, faar man Indtrykket af at Andres allerede
l) De hed Botulf Lem og Assur Gnit.
Ved denne Lejlighed siges der, at Vegard var Kongens „Maag," men hvori
dette Svogerstab bestod, angives ingen Steds.
) Haakon Haakonssons Saga, Cap. 72, Siden der her er Tale om Finne
statten, skulde man ncrsten formode at Vegard og Andres vare komne tilbage
efter et Tog ind i Finmarken eller langs Kysten (hvis man for Resten kan
antage at de droge afsted i egen Person). Vegard har maastee holdt til
paa selve Throndenes, i alle Fald paa en af Gaardene i Ncrrheden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0651.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free