Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
657
1223 Rigsmode i Værgen, Jon Staals og Gunnar Grjonbaks Tale.
Foranstaltning". Da Erkebistoppcn merkede, at dttte kun vildr blive Mund
huggeri mellem Kongen og Jarlen, bad han dem holde op med flige Ord.
De fsjede sig derefter, og Forsamlingens Medlemmer kunde saaledcs efter
Opfordringen faa Ordet. Den. som fsrst stod op og ytrede sig, varLen
dermanden Jon Staal. „Da vi gamle Birkebeiner", sagde han, „udgode
vort Blod og dvjede saa meget Ondt med Kong Sverre, kunde det aldrig falde
os ind, at Forhandlinger som disse skulde bchoves, thi vi kampede alle
sammen for at havde ham og hans ?Et hans retmcrssige Fadrenearv.
Men det er ikke saa underligt, om Skule Jarl fremkommer med en saadan
Paastand, som den, vi nys have hort, tbi det er blevet mig sagt, at der
her inde endog skulle findes de Lagmand, der aabenbart have ssgt at be
vise fur Jarlen, at han er arveberettiget til Norge efter Kong Inge. Her
med sigter jeg til eder, Aamunde Remba og Eyftein Roessen, der sidde hist
denne paa Pallen". Ved denne ligefremme Sigtelse sprang Aamunde Remba
op og spurgle: „hvor var du vel, lon Staal, da jeg sagde dette, saa at
du Horte det? eller navn mig nogen anden, i hvis Paahsr jeg sagde det
Eyftein Noesssn rejste sig ligeledes og brnegtede at have sagt noget saadant.
Arnbjorn Jonsson ytrede at bvis Lagmandene havde sagt dette eller no
get lignende, maatte det mere bave varet i Drukkenskab eller af Letsindig
brd. end i Medhold af St. Olafs Lov, ja at de maastee kunde lMe la
det sig bestikke. Atter saa det ud til at Forhandlingerne vilde udarte til
Mundhuggeri og Ukvemsord, da Kongen stod op og sagde! „paa denne
Mande nytter det ikke at fare frem med Ransagningen, men vi ville forst hore
den Lagmand, der er beskikket over Thrsndelagen, hvilken Kongevalget med
Rette tilkommer; han er derhos den celdste Lagmand i Landet, saasom
han tiltraadte sit Embede i Kong Sverres og Erkebiskop Eysteins Dage,
beller ikke har man hidtil fundet Svig, Falskhed eller Uretfærdighed hos
ham, og derfor ansee alle ham for den viseste Mand i Landet. Altsaa,
Gunnar Bonde, siden vi nu henstude Sagen til dig, saa sig i alles Paa
hsr, hvad du anseer rettest for Gud med Hensyn til vor Fordring paa
Norges Krone!" Gunnar Grjonbak tog seent til Orde, og talte saaledes:
«I op’ordrer mig. Hr. Konge, til at erklære for disfe Hovdinger, hvo af
eder der har Ret til Norges Krone. Det er en tung Byrde for et Kot
karls-Barn, at skifte en saa stor Magt. fråkjende En og tilkjende en Anden
den; jeg foler at det gaar mig, som jeg tror det i lignende Tilfalde vilde
gaa de Fleste, at jeg gjor det skjelvende og rad, thi da Kong Sverre
overdrog mig dette Hverv, bod han mig stifte Net mellem Kotkarle. ej
mellem Hovdinger. aller mindst naar Vedkommende selv ere tilstede. For
lidt siden Horte jeg Lagmandene benegte, hvad man beskyldte dem for: og
da de fleste vige for Magten, vil heller ikke jeg overtage den Byrde
Munch. Det norske Folls histonr. M. 42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
