- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
661

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

661
1223. Rigsmsdc i Bergen. Kong Haakons Ret anerkjendi.
len synes ikke at have ytret andet, end de faa Ord, han talte i Begyndel
sen, og man seer, at han, saa modbydeligt det end var ham, dog uden Mod
sigelse har fundet sig i den af Erkebiskoppen afsagte Kjendelse, der havde
all for stort Medhold i den almindelige Mening til at det for OMittet
kunde nytte ham at satte sig op derimod. Men han rettede i dets Sted
alle sine Bestræbelser paa at gjore sig den engang sluttede Overeenskomst
saa fordeelagtig som muligt, og derved Krage Grunden til en Magt, der
med Tiden kunde gjore det muligt for ham at forwlge fine ærgjerrige Pla
ner, dem ban aldrig nedlagde, med storre Eftertryk. Denne Overeenskomst,
saavel som de ovrige Anliggender, der ventelig stode i Forbindelse med hans
officielle Nedlæggelse af Formynder - Hvervet, bleve nu i flere Dage Gjen
stand for ivrige Forhandlinger mellem han, og Kongen, Forliget lod. som
det oftere cr mivnt, paa at Jarlen skulde have en Trediedeel af Landet,
hvorved der, da det afsluttedes, ej sigtedes til nogen Deling i Rummet,
men kun til en Trediedeel af de kongelige Indtagter. thi som Formynder
deeltog Jarlen i Bestyrelsen, eller maastee rettere, var den egentlige Besty
rer af det hele Land, saa at en Deling var ufornoden ; nu derimod kunde
den, efter de Tiders Begreber, ikke undgaaes. Vi have seet, hvorledes Jar
len allerede Hosten forud havde oppebaaret Leding, foruden af Viken og
Oplandene, ogsaa af Agder, ti! Kongens store Misnoje; desuagtet fordrede
han nu det samme, og paastod at den sydligste Trediedeel af Riget skulde
regnes heelt til Aaen Sire. Kongen indvendte derimod som for, at Tre
diedeleu allerede var stsrre end nogen Jarl hidtil havde haft den, om den kun
gik fra Landsenden ved Gotaelven og til Nygjarbit, men at ban for Freds
og godt Svogerskabs Skyld ikke vilde negte ham dette. Men Jarlen vilde
ikke lade sig noje dermed, og man skiltes fra hinanden uden at komme til
nogen Enighed. Da gik Lendermamdene Arnbjsrn Jonsson og Lodin Gun
nesson saavel som Sysselmandene fra Viken til Kongen, og bade ham,
heller selv at tage det Sondenfjrldste, men derimod at lade Jarlen faa
Throndelagen. Saa meget foretrak nu Vikverjerne Kongen for Jarlen, stjont
de i Forstningen havde heldet mere til denne, og man skulde derfor endog
tro, at denne under sit sidste Ophold i Viken havde lagt sig ud med Høv
dingerne der. Ogsaa Biskop Nikolas forenede sine Bonner med disses, og
lovede Kongen at han i alle Dele skulde, vccre ham tro, baade lsnligen og
aabenbare. Kongen samtykkede, og tilbod Jarlen, at han som sin Tre
diedeel stalde tage hele det nordlige Norge indtil Sondmore, altsaa nojag
tigt hvad der Horte til Frostathingslagen, dog vel ogsaa lemteland heri ind
befattet. Men Jarlen, der havde fundet Viken med Oplandene for lidet,
var naturligviis end mindre tilfreds hermed, stjont ban for ovrigt intet
kunde have mod Byttet i sig selv, hvorved han vilde komme til at herske i de
Egne, hvor han havde sit egentlige Hjem og sine fleste Besiddelser. Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0679.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free