Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
665
1223. Forholdet mellem Kongen og Jarlen,
paa Sondmore ner, og Jarlens, der indbefattede Haalogaland, Thronde
lagen. Naumsdal ug degge Morerne; Forbindelsen imellem dem var tem
melig los. da Kongens Lenshojhed over Jarlen ikke havde stort at betyde.
Denne Deling stod ved Magt i over semten Aar, til lidet Gavn for Ri
get. Lengere ud paa Hosten, da Kongen og Jarlen vare ferdige med
Forberedelserne til Rejsen og Anordningen af de nye Forhold, droge de
yver til sit. Kongen ti! Viken, Jarlen til Throndhjem. Brylluppet mel
lem Kongen og Jomfru Margrete var nu bestemt til Vintren efler den,
som nu forestod. Med Hensyn til Sigurd Ribbung havoe det forst veret
aftalt, at han skulde folge Kongen til Viken, men Jarlen havde ladet saa
mange Ord falde for ham om det farlige og vovelige herved, at han be
tenkte sig. og foretrak at folge med Jarlen til Throndhjem. Kongen fatte
sig ikke derimod, men paalagde lun Jarlen, da de skiltes ad, at holde
ham anstændigt, men derhos sre til. at han ikke vakte nye Uroligheder, hvilket da
Jarlen naturligviis lovede. Men vi ville snart see. at det er hojst uvist, om han
agtede at holde delte Loste, og at han maastee allerede nu spillede under
Dekke med Sigurd, og med ham, ja maaskee endog med Biskop Nikolas,
havde aftalt Planen til nt skaffe Kongen Ulempe og svekke hans Magt.
Intet kunde dertil vere ham belejligere end den nye Anordning af Lands
delingen. Frustathingslagen. der blev ham til Deel, havde ej alene veret
forstaanet for de mangeaarige Krige, hvoraf Viken havde veret hjemsogt
og udpiint, men i Distriktet fandtes der neppe engang Elementer til no
gen ny Borgerkrig, med mindre det skulde vere til Bedste for ham selv,
da han her var omringet af Venner og Frender, hvorimod der i Viken
maatte herske megen Gjering og findes meget Vrendstos, da Nibbun
ger-Hovdingernes nodtvungne Underkastelse ikke paa een Gang kunde ud
slette alle de Sympatbter, som den ostre Deel af Viken og Oplandene
unegtelig maa have folt for dem, eller maaskee rettere den Mistillid og
Uvilje, man der nerede mod Virkebeinerne. Hertil kom. at alene Biskop Ni
kolas’s Nerverelse i Viken maatte vere en betenkelig Sag. Foruden Kri
gens Plager havde ogsaa det Uheld rammet Viken, at Oslo, den vigtigste
Stad. i dette Aar var lagt i Aske af en Ildebrand, der endog forterede
Kongsgaarden. Der kan ellers ingen Tvivl vere om, at Haakon og hans
forstandige Naadgivere. meget godt indfaa de Farer og Vanskeligheder, han
gik i Mode ved at tage Viken for sin Deel, men at de paa den anden
Side have anseet det betryggende, at Skule ikke havde noget med dette
urolige Landskab at bestille, og saaledes hindredes fra selv at stifte noget
Oprsr der. saavel som at han saa meget som muligt fjernedes fra det
farlige Naboskab med Danmark. Man skiltes vistnok paa begge Sider
med Uvilje, Mistanke og fordulgte Planer i Hjertet, om end med Ven
skab og Hoslighed paa Leberne. Kungen kom til Tunsberg fsrste Ad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
