Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666 Haakon Haakonsssn.
ventssondag, (Zdie December) og blev hjerteligt modtagen af alle; Biskop
Nikolas var ogsaa tilstede, bed Kongen velkommen med storste Blidhed,
og gav ham mang<’ Forceringer, hvoriinod Konge,i gav ham intet rin
gere end den nordre (eller vestre) Deel as Oslo Syssel til Len, og en
Attensesse med fuldt Tilbebor, Biskoppen forblev hos Kongen, der agtede
at tilbringe Julen og den ovrige Vinter i Tunsberg, indtil 22de De
cember; da afsejlede han for at begive sig tilbage til Oslo, men fik
Modvind, faa at han endnu den forste Juledag ikke var kommen lcrnger
end til Lauvoerne ved Horten. Da Kongen Horte dette, sendte han Provst
lofrey og Dagfinn Bonde til ham, for at indbyde bam til sig i Julen ;
Biskoppen takkede for Indbydelsen og sagde at han skulde benytte sig
deraf, hvis ban. ikke fik god Vind forend Trediedag, men just da fik han
Vor. og sejlede ind til Oslo. hvorfra han siden sendte Provst Ivar’)
med mange fagre „Sendinger" til Kongen, Saa venskabeligt gik det da
til mellem Kongen og Viskoppen. Julen hengik i Rolighed; de. som
denne Gang opbojedes til Lendermands-Vcrrdighed, vare de forhenværende
Vaglerhovdinger Hallvard Bratte og Simon Kyr. Henimod Paaske det
ftlgende Aar (Paaske i 1224 faldt paa den ’l4de April) begav Kongen sig
til Oslo, hvor Kongsgaarden endnu ikke var opbygget efter Branden, saa
at han maatte opholde sig i en Privatmands Gaard. Strar efter hans
Ankomst indtraf der Mcrnd, afsendte fea Chorsbrodrene i Nidaros og Jar
len med Breve og Melding om, at Erkebiskop Guthorm var dyd, og at
de allerede havde valgt ham en Eftermand, nemlig Sigurd, Abbed i Tuters,
der just nu var udenlands, skjont ikke for det Gode, da han, uvist af hvil
ken Grund, var suspenderet fra sit Embede, og appelleret, som det beder,
det vil vel her sige indstevnet for Generalkapitlet i Citeaux. Desto besyn
derligere var det, at Valget kunde falde paa ham. men det forklares noksom
af, hvad der siden anfores om ham. „at han var ingen synderlig Ven af
gen". Thi han var saaledes en Mand, som netop faldt i Jarlens og Chors
brodrencs Smag, og Omstændigheder, vi nu ikke fjende, maastee kun ind
byrdes Skinsyge, have vel hindret dem fra at vcrlge en af deres egen Midte.
Da Guthorm allerede var dod den 6te Februar, og Kongen ikke modtog
hine Vrcve forend i Oslo, altsaa henimod Midten af April, er det tydeligt
nok, at Jarlen og Brodrene med Flid have sogt at holde Kongen uvidende om
det forefaldne, indtil de havde ordnet alt efter Onske, thi en saa vigtig Be
givenhed, som en Erkebiskops Dod. burde dog med Nette ved et ojrblitte
ligt afsendt lilbud verre bleven meldt Kongen, i Stedet for at han nu forst
fik den at vide efter to Maaneders Forlob. Og alligevel havde de. man
kan ncesten sige den Frcekhed at anmode Kongen om at give sit Samtykke til
’) Flatsbogrn navner „Gunnar".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
