- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
669

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

669
Kong Haakon i Oslo.
politisk,.’ Anliggender eller endog toge Parti med hans Fiender, udmcrkede
Kongen gjennem hile hans lange Regjeringstid. Med sand fvrstelig Gav
mildhed byggede han Kirker, opretlede Hofpilaler. stiftede Klostre, og su
gede paa enhver Viis. som den Tids Religionsformer og Begreber gave
Vch Haanden, for sand Christendoms Udbredelse, hvorfor det ogsaa
visselig med Nette siges om ham. ~at han lagde mere Vind paa at
styrke Christendommen i Norge end nogen Konge for ham siden Olaf den
hellige i)". En saadan Konge maatte ret vcrre den Deel af Gejstligheden
kjcrrkommen, der meente det oprigtigt med sit Kald. og vi ville ogsaa i Ti
dens Lob see de mest vel sindede og nidkj<rre af Biskopperne at stutte sig
med Hengivenhed til ham. Men dette kunde ej vorre Tilfcrldct med Ni
kolas, for hvem Kirkens Interesser vare en Bisag imod hans personlige
Fordele og de mangehaande. idelig omskiftende, politiske Agitationer, der nu
synes at vccre blevne ham til en lige saa stor Nødvendighed, som Mad og
Drikke og det daglige Livsophold.
Under dette sit Ophold i Oslo synes Kongen at have gjort Begyn
delsen til de mange og store Bygningsarbejder, hvormed han forskønnede
Landets Byer. ved at lade Gjenopbyggelsen af den nedbrændte Kongsgaard
satte i Verk. uden al Tvivl efter en udvidet Plan og med storre Soliditet
end for. Det lader til, at den i Begyndelsen af 1228 var færdig, men
at Kongen endnu ikke havde taget den i Brug! den har altsaa rimeligviis
staaet under Bygning i henved fire Aar Om den i Forbindelse med
Kongsgaarden staaende Mariekirke ogsaa var nedbrcendt. og gjcnopfortes af
Haakon, navnes ikke; da den var for anseetog betydelig til simpelt ben at
kunne regnes som nogen Deel af Kongsgaarden og indbegribes under denne,
maa man antage at den har vceret forskaanet af Branden.
Kongen forblev temmelig lange i Oslo, og synes ikke at have begivet
sig derfra, forend efter Pints (2den Juni). Trefoldigheds-Sondag (9de
Juni) var han atter i Tunsberg, og gav da en Fest for sine Folk. hvor
det nok gik hojt til med Drik og anden Lystighed, thi Huuskarlene og Gje
sterne, fortalles der, kom i et saa rasende Slagsmaal med hinanden, at
fem Mand bleve drabte, mange saarede, og Kongen selv kom i den yderste
Fare. da han ssgte at skille dem ad Enten strar for eller strar efter
synes han tilligemed Biskoppen at have besogt Borgarthing, og i Forening
med ham at have faaet den ovenfor omtalte, allerede paa Nigsmsdet i Nida
ros 1152 antagne, men, som man altsaa maa formode, hidtil ikke i Viken
i) Haakon Haakonss. Saga Cap. 333.
2) Haakon Haakonss. Saga, Cap. 160. jvfr. 333.
2> Haakon Haakonsssns Saga Cap. !01.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0687.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free