Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
670 Haakon Haakonsssn.
og Oplandene gjennemtsrte, Bestemmelse lovtagen ’), hvorved det Modes
alle og enhver at skjenke Tiendedelen af arvet Land og Lssore saml Fjer
dedelen af selverhvervet Gods, helst til Kirker og gejstlige Stiftelser, men
ogsaa til andre, Beslægtede eller Übeslnglede, hvem man vild.’, uden at Ar
vingerne lunde gjore nogen Indsigelse derimod. Skjont her ogsaa Frcrn
der og Übeslcrgtede ncevnes, seer man dog. at Bestemmelsen egentlig sigtede
til Kirkens Bedste, og derfor var den og ledsaget med Trusel af Pavens,
ærkebiskoppens og alle Biskoppernes Ban for dem, der sogte at omstyrte
den, Altsaa havde man her et nyt Beviis pna Haakons venlige Stemning
mod Kirken. Merkeligt er det, at uagtet Bestemmelsen l’lev lovtagen paa
Borgarthing, heder det dog at den skulde forbinde saavel Vikoerjer som
Oplcrndinger. Der maa altsaa paa dette Thing dave vcrret
mcrnd fra Oplandene tilstede, og dette synes igjen at vise. bvnd ogsaa andre
Omstændigheder bestyrke, at Vorgarthinget, oprindelig kun Hyldningsthing.
endnu ikke var blevet fast Lagtbing, men at lejlighedsviis Eidsivathing og
saa kunde holdes der, indtil det endelig blev sædvanligt, at Eidsivathing kun
holdtes for Oplandene, Borgarthing for Viken.
!) Se ovenfor, 2den Deel, S. 870. Kardinal Nikolas’s Bestemmelse er, som
her viist, allerede optagen i den crldre Frostathingslov 111. 17, men Vedta
gelsen paa Borgarthing danner et Slags egen Retterbod, aftrykt l N. gl.
L. I. S. 447, 448. Der staar her, at Bestemmelsen blev vedtagen paa
Borgarthing ~med Kong Haakons og Biskop Nikolas’s Raad", hvilket vel
neppe kan betegne andet, end at de begge vare tilstede. For Resten er der
den Besynderlighed herved at alle Afskrifter datere Vedtagelsen 1214, med
det udtrykkelige Tillceg: „det Aar (eller „den Sommer"), da Danekongen
var hoertagen". Hvad det angivne Aarstal angaar, er det tydeligc nok, at
der overalt er strevet et „X" for lidet, og at man stal lcrse „1224", da
Haakon ej var Konge i 12!4. Men her indtroeder endnu den Mislighed,
at Kong Valdemar, som bekjendt, ej blev fangen i 1224, men 1223, og i
1223 kan Akten dog ej veere udstedt, da Kong Haakon, som vi have seet,
i hele dette Aar ej kom til Viken, forend i December Maaned, og da ikke
langer end til Tunsberg, ligesom der og paa den Tid af Aaret ej kunde
vare Tale om at holde Borgarthing. Der kan altsaa ikke vcere Tale om
noget andet Aar end 1224. Hvis man nu kunde antage at Thinget holdtes
i defsrste Dage af Mai, og ikke, som det siden var scedvanligt, i Juni, passede
Udtrykket „det Aar o. s. v." for saa vidt som Aaret efter Valdemars Til
fangetagelse da ikke var ganske omme. Men holdtes det virkeligt om Som
meren, hvad Udtrykkene i flere Haandstrifter antyde, da maatte man vel
fortolke Ordene „v»!- neitekinn" ikke med „blev fangen", men „var fangen."
Thi at en Fejltagelse om Tiden for en saa vigtig Begivenhed skulde kunne
begaaes i Viken, synes umuligt. Ellers er denne Datering efter Valdemars
Fangenflab hojst merkelig, og tyder maastee hen paa det noermere Forhold,
hvori Viken under Erling Steinvegg havde staaet til Valdemar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
