- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
671

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

671
1224. Svenske Forhold,
01. Soensse Forhold. Kong Haakon bringer Vermelandingmic til at indgaa
Forlig.
Uagtet kun saa kort Tid var hengaaet efter at Haakons Berettigelse
til Tronen var bleven formelig anerkjendt, og han selv havde faaet frie
Hinder lil at fore Regjeringen, viste han dog allerede nu. at det var hans
alvorlige Agt at overholde Nigels Vcrrdighed lige over for fremmede Mag
ter, og ikke at taale nogen Fornærmelse af disf» eller deres Undersaatter.
Af Danmark havde han paa denne Tid. da Kong Valdemar sad fangen,
intet at frygte, men af Sverige derimod des mere, da de, som nu stode ved
Roret her, vare ham inlet mindre end gunstigt stemte. Kong lon Sver
kesson var dsd, endnu kun I Aar gammel, i Aaret og med ham
uddode Sverke Kolsssns Mt; den eneste, om hvilken der kunde Tale
som hans Efterfølger, var Kong Erik Knutsssns og Dronning Nichizas,
(Valdemar den 2drn Systers) seraarige Ssn Erik, der ligeledes var
eneste mandlige Mtling af Erik den helliges Wt. altsaa den eneste Konge
baarne i hele Sverige; derfor blev han ogsaa tagen til Konge, stjont han
ej alene var et Barn, men dertilmed halt. og klejsende i Merlet.
Men des bedre Udsigt havde Magnaterne i Riget til en lang Formyn
der-Regjering, under hvilken de kunde raade. Disse Magnater vare,
foruden Viskopperne, iscer de mægtige Folkunger, der vare bestcegtede med
begge Kongehuse, og Under Eriks lange Regjeringstid ganske tilreve sig
Magten. Blandt dem navnes paa denne Tid Knut, Son af Holmger
hvilken allerede Kong Knut Eriksssn kaldte sin Framde WM Lagmand,
Sune Folkesssn, gift med Elin, Kong Sverkcs Datter, hvilken han stal have
bortfsrt fra Vreta Kloster Philip lonsbroder, sandsynligviis en Broder
af lon Jarl, Ulf Fase, Son af Karl Jarl. og Byrge, yngre Broder af
Mstil Lagmand. Disse sidste vare endnu unge. og toge ingen synderlig
Deel i Begivenhederne, fsrend senere hen, hvor vi isoer villeste Byrge meegtig;
de mest formanende af dem paa denne Tid vare derimod Knut Holmgersftn
der ncrvnes i Breve som Kongens Raadgiver, det vil vel her sige Formyn
der, og Mskil Lagmand, der vel ikke neevnes som Raadgiver, men hvis
Indflydelse dog sees at have meget stor, fornemmelig i Gautland,
hvor man vel ncesten maa betragte ham som et Slags Statholder. Hertil
kom ogsaa hans Giftermaal med den i neermeste Frcendskabsforhold til Kon
’) Se ovenfor S. 436, jvfr. Brev af Kong Knut i Liljegrens Dipl. Bv. I.
No. 113.
2) At han var gift med hende, er sikkert nok, da det sees blandt andet af
Brevet i vip!. Bveo. I. No. 295 og 302; men Fortællingen om Bortforel
sen grunder sig nok alene paa en gammel Kcempevise, siden endog Messenius
i sin Bcl»n6il> 11. 22. paaberaaber sig en saadan.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0689.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free