Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
689
1225 Kongens Tilbagetog fra Vermeland.
at de fleste Vonder endog havde gaaet Sigurd til Håande. Denne haardc
Fremfærd synes at have indjaget Indbyggerne i vestre Holmedal Skrcrk,
thi de modte bam paa Vejen derhen, med sine Prester i Spidsen og vade
om Naade. Kongen blev som sædvanlig sit Loste tro, ojeblikkelig at til
give dem, der frivillig underkastede sig ham; han lod sit Mandskab blcrse
til Mode ude paa Isen ’) og bekjendtgjordc her, at Vugden skulde skannes,
og at ingen under Livs eller Lemmers Fortabelse skulde underslåa sig at
bryde hans Bud. Natten tilbragte han hos en Prest der i Bygden, og
havde det nok saa godt, undtagen, som der fortælles, at der intet andet
var at drikke end Blande, da Ol ej fandtes, derimod var der Overstod
Paa Slagt, da Kvæget intetsteds var drevet bort. Morgenen efter (Tirs
dag den 28de Januar), drog Kongen over Gramdseskoven, kom atter paa
norsk Grund ved Middagstid og naaede om Aftenen til Folkenberg -),
hvor man kappedes om at skaffe ham alt, hvad han behovede. Her skulde
efler den tidligere gjorte Aftale Simon Kyr, Hallvard Bratte og de ovrige
Hovdinger fra den sydlige Deel af Viken have stodt sammen med Kongen
og forenet sine Tropper med hans. De vare ogsaa i Anmarsch, men
vare blevne noget forsinkede, og Kongen oppebiede dem ikke, men ilede saa
hurtigt han kunde, den ligeste og bedste Vej, ad Oslo til, sandsynligviis
af samme Aarfag som ovcnberort, nemlig at han enten allerede havde faaet
Efterretninger om Nibbungernes Vevcrgelser, eller kunde gjette sig til, at
der var Fare paa Fcrrde
i) Dette er sandsynligviis Isen paa en af Seerne ved Aamot.
2) Dette Folkenberg eller Folkisberg kunde efter Navnet enten vcere Kongens
Fsdested, eller Folkenberg i nuucerende Redenes Sogn paa Marker. Men
da det i Sagaen udtrykkeligt heder, at det her omhandlede Folkenborg laa
i „Aansmark", kan det ej vare hiint, der laa paa Heggen; man seer desu
den, at Kongen her skulde have modt Simon Kyr, og dette Msde skulde,
som tidligere anfert, sinde Sted paa Marker. Altsaa maa her Folkenborg
i Redenes vcere meent. Navnet „Aansmark" paa Bygden er ellers nu
gaaet af Brug, da Bygden bencevnes efter Gaarden, hvor Kirken ligger.
2) Haakon Haakonsssns Saga Cap. 110—117. Da Sagaen her overalt an
tyder, hvor Kongen tog Natteleje uden, som det synes, at springe over no
gen Dag, faar man ud, at Toget i Vermeland i det hele taget medtog kun
ser Dage, nemlig 24de Januar fra Vinger til Eda, 25de Januar fra Eda
til Arvika, 26de Januar fra Arvika til Glavsfors og tilbage til Strand;
27de Januar fra Strand til Saurvik, 28de Januar fra Saurvik til vestre
Holmedal og 29de fra vestre Holmedal til Folkenberg. Dette passer godt
med, at han, som det nedenfor vil sees, i Ledet af 3Nte Januar fik Efterret
ning om, at Ribbungerne den 24de og de ncermest paafelgende Dage havde
vcrret i Tunsberg og Omegn.
Munch. Dct norstc ZoM Historie. m. 44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
