Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
690 Haakon Haakonsssn.
115. Ribbungernc omgaa Kongen, trcengc frem til Vestfold og angribe Tunsberg.
Arnbjorn Jonsson skulde, som det ovenfor er ncrvnt, have msdt Kon
gen paa Eidskogen og forenet sin Styrke, der udgjorde 480 Mand, med
dans. Sandsynligviis lagde han Vejen fra Valdensholmen paa Heggen over
Thrykstad, Holand, Sidskogen og Krokfos, Men da han kom oster ud af
Skoven, altsaa ved Morast, saa han Spor i modsat Retning efter hele
Nibbungernes Hcer, der saaledes ikke havde stodt sammen med Kongen.
De synes med Flid at have ssgt at undgaa dette Sammenstod og at have
holdt sig afsides i Skovmarker fur at passe paa, naar Kongen vel var kom
men saa langt ostover, at han ej let kunde forfolge dem, da at vende sig
mod den vestlige Deel af Viken, der nu nersten maatte antages at vcrre
saa godt som forsvarslos, siden de fleste Krigsfolk fulgte Kongen paa hans
Tog. Planen var ikke ilde udtænkt, og det forekommer nu besynder
ligt, at Kongen ikke skulde have merket Uraad, forend han allerede var kom
men saa langt ind i Vermeland, eller at han ikke endog fra forst af
havde ssrget for, at Fienden ikke paa denne Maade skulde kunne omgaa
ham. Men deels var det vel ogsaa hans Hensigt at straffe Vermelcrndingerne
og indjage dem Skrcrk, deels har han vel den lcengste Tid vcrret saa sikker paa,
at Nibbungerne vare foran ham, at han forst altfor seent merkede, at han havde
taget Fejl. Hvorledes man end forklarer det, synes der dog i dette
Stykke at vcrre lagt en forunderlig Mangel paa Omtanke for Tagen, hvil
ket vel for hans Vedkommende kan undskyldes med hans Ungdom, men
som derfor hviler des tungere paa de crldre og mere erfarne Mcend, der
vare med ham. Thi unegteligt er det, at Hensigten med denne usædvan
lig store og vistnok heel kostbare Udrustning derved for en stor Deel for
fejledes, og at Toget i det hele taget maatte ansees mislykket. Vi ville see,
at man ikke engang dermed opnaaede saa meget, at Vermelcrndingerne for
Eftertiden afholdt sig fra at staa Nibbungerne bi. Men man maa rig
tignok ogsaa lilstaa, at Norges eller overhoved den nordiske Halvos scrr
egne orographiske Beskaffenhed gjor det vanskeligt, for ikke at sige umu
ligt, at lcrgge ordentlige Planer til at hindre den erie lette Hcrr af kjendte
Folk fra at omgaa den anden, naar og hvor det skal vcrre. De uhyre
Fjcldsletter og Skovmarker, hvis Fladeindhold er saa uforholdsmæssigt
stort i Forhold til Dalstrogene, aabne ncrsten overalt, undtagen ide dy
beste og af de stejleste Fjelde omgivne Dale, Udveje til at undflippe eller
omgaa en forfslgende Fiende; og, engang sluppen op paa Fjeldslettrn, har
man en saa viid Mark for sig, og Adgang til at komme ned paa saa
mange forskjellige Steder, at al strategisk Beregning fra Fiendens Side
her maa ophore, og man maa alene lade det komme an paa et Tres, om
man er heldig nok til at bevcrge sig netop i en Netning, hvor man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
