- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
694

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

694
men at man ikke vidste, hvor de siden havde vendt sig hen. Kongen lod
da tilsige alle sine Hsvdinger, at de ncrste Morgen i Otten skulde virre
fcerdige til Opbrud. Saalcdes kom han den Morgen temmelig tidlig til
Opdalen og tog. som det synes, forst Vejen nordefter’): men da han siden
fik vide. at Nibbungerne endnu ikke vare komne op fra Ringerike, vendte
han om og stevnede ud efter Bygden til Greftegrev, z Miil’ nordostenfor,
Jevnaker Kirke, hvor han ankom om Aftenen og besluttede at overnatte,
i det han som sirdvanligt fordeelte Mandskabet paa de mrrmeste Gaarde’.
Derhos sendte han Agmund Olmodsson med 11 Mand. alle paa gode
Heste, ud for at spejde. Allerede, da man skulde gaa til Aftensbordet,
raabte en paa Taget opstillet Skildvagt ned gjennem Ljoren, at Spejderne
kom ridende ind paa Gaarden i fuld Fart, saa at der vist maatte vnre
Ufred paa Der blev nu megen Larm. alle greb til Vaaben og
styrtede ud. men i Forvirringen kom de. der forst lob ud, til at smelde
Doren i Laas, saa at det varede lcrnge. inden de ovrige kunde faa den op
og komme efter. Da endelig allesammen vare komne ud, bod Kongen dem
at skynde sig op paa en Hojde og tnrde sig en aaben Plads i den dybe
Snee for i Nodsfald at kunne forsvare sig her. indtil Mandskabet fra de
vvrige Gaarde kom til. Agmund sagde, at han havde modt Ribbungerne,
idet de kom farende udenfra. men at han ikke vidste, hvor mandsterke de
vare. Kongen skjendte alvorligt paa ham og hans Ledsagere, fordi de ej
havde gjort sine Sager bedre, men havde taget Flugten, forend det behs
vedes, saa at de ej kunde bringe nogen ordentlig Besked; dog sendte han
Agmund ud paa ny med andre og flere Folk. og Agmund, der maaskee
selv havde budt sig hertil, for at aflvertte sin Skam. sagde, idet han red
afsted.- „Gud lade mig saafandt ikke komme tilbage, forend enten jeg har lerrt
en eller anden af Ribbungerne at kjende, eller de mig". Dette hans Hnske gik
snart i Opfyldelse. De Ribbungee. han tidligere havde msdt, var kun en af Sig
urd udsendt Spejdertrop. dee vendte tilbage med den Gfterrelning.-at de havde
seet væbnede Mcrnd, men kunde heller ikke opgive noget Antal.’ indtil da havde
Nibbungerne hort ligesaa lidet til Birkebeinerne, som disse til hine. Sigurd,
der havde taget sit Kvarteer paa Gaarden Sotrairg sendte derpaa Er
ling Rumstav afsted selv 6te; han reed langer op i Bygden og fik nu
med Vished, at vide, at en talrig Hwr af Birkebeiner under Kongens
’) Der staar nemlig, at Kongen „vendte tilbage ud efter Dalen" og kom til
Greftegrev, stjsnt det strar forud heder, at han var kommen til Updal. Det
ligger ncermest at antage, at han var draget nordefter for at forene sig med
Gunnbjsrns Folk.
’) Sotrang kaldes nu Sattrang, og ligger et lidet Stykke ssndcnfor Haugs
Kirke
Haakon Haakonsssn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0712.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free