Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
695
1225. Nibbungerne fordrives fra Hadeland.
egen Anforsel var ankommen til Hadeland. Med denne Besked vendte
ban tilbage til Sigurd og tilfojede, at Kongen neppe kunde vcrre langt
borte, siden Spejderne havde vcrret saa dristige, Sigurd lod strar sam
menkalde sit rundt om i Bygden fordeelte Mandskab og tog Plads med
dem paa en Hoj, hvor de just ikke havde det behageligt. Derpaa sendte
han endnu en Trop Spejdere afsted, bestaaende af fem af de i Egnen
mest kjendte Folk. Denne Trop stodte i Dagbrakningen paa Aamund og
hans Kammerater ved Jevnaker Kirke, hvor der nu blev en hidsig Kamp,
som endte med. at alle Ribbungernes Spejdere faldt, og at af Agmunds
Trop kun han selv og en Mand bleve t, lovers. Disse modte Kongen,
der tidlig i Otten var brudt op fra Greftegrev, og strar spurgte, om de
havde seet noget til Nibbungerne. „Ja," var Agmunds Svar, „vi have
seet deres Spejdere ved Kirkegaarden, og I vil selv finde dem, naar I
kun stunde eder derhen." Vejen laa lige forbi Kirkegaarden, hvor de
faldne Nibbunger laa, og Agmund pegede paa dem med disse Ord: „see
her ligge Nibbungernes Spejdere og vente paa eder". Kongen sagde, at
han havde gjort sine Sager godt, Virkebeinernc glcrdede sig til, at det dog
endelig skulde komme til ordentlig Kamp med Nibbungerne, og skyndte
sig afsted, alt hvad de kunde. Men deres Haab skuffedes ogsaa denne
Gang. thi da de kom til Sotrang, vare Nibbungerne borte. Sandsynligviis
havde Sigurd merket Uraad, da hans Spejdere udebleve, og endnu samme Nat
havde han med hele sin Styrke taget Vejen tilbage til Tyrifjorden. Bir
kebeinerne ilede efter dem i storste Hast, folgendc den samme Vej, som
de havde taget, og som var saa smal, at kun to Mand kunde ride jevnsi
des; udenfor var Sneen saa dyb, at man sank ned til midt paa Livet. Paa
denne Maade forfulgte de Nibbungerne over Tyrifjords-Isen hen til So
ens vestlige Vred’). Paa Ifen fandt de Klcrder og Vaaben, som de
bagerste af Nibbungerne havde kastet fra sig, for at komme hurtigere af
sted. Da Nibbungerne vare godt kjendte i disse Egne, styrede de hen til
de Dalforer, hvor de vidste, at Vejene vare trangest og mest ufremkomme
lige. Her gik de forst op paa et hojt Bjerg, hvorfra de kunde see Bir
kevejerne paa Isen og raadsloge, om de skulde tage Vejen til Thelemar
ken, (gjenncm Modheim og Eker), eller til Haddingdal (gjennem Snareim
og Krodshcrred). eller til Valdres (sandsynligviis ad Soknedalen eller
Aadalen). De bestemte sig for det sidste, da de der vilde have Valget, om
de vilde gaa til Sokysten i Sogn. eller sstover til Gudbrandsdalen og
’) Det Sted, hvor forst Nibbungerne og siden Kongen gik i Land, har sand
synligviis varet ved Skjerdalen eller lwnger sydlig ved Stigsrud, hvorfra de
have stevnet op i Holleja, i hvilken de netop havde det i sit Valg, at tage
hvilkensomhelst af be tre Veje, de fandt for godt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
