- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
698

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

698 Haakon Haakonsson.
lamger nord i Bygden, skare de endnu engang Hcrrsr op, men til liden
Nytte, da det, som Sagaen melder, gik efter det gamle Ordsprog : „ondt
er det den flygtende at standse". Vel lykkedes det to eller tre Gange at
faa Vsnderne samlet, men saa snart de saa Nibbungernes talrige Hobe,
toge de Flugten, og Nibbungernr bleve saa meget djervere, som de saa, at
Vonderne vare rcrdde til. Nibbungerne gjorde sig saalrdes til Herrer
over hele Bygden, medens Birkebeinerne, eller de egentlige Krigsfolk, til
ligemed de oven nævnte Sllsselmcend, flugtede vestover Mjosen til Thotcn,
og derfra heelt ned til Tunsberg, Viskop Hallvard paa Hamar maatte
paa Bsndernes Vegne aabne Underhandlinger med Nibbungerne og bede
om Fred og Forlig. De fik det, men kun imod at udrede en betydelig
Skat, hvorhos Nibbungerne tilegnede sig alt det Gods, der havde tilhort
de Faldne. Kongen blev meget ilde til Mode ved at erfare dette, og
det er ikke usandsynligt, at han endnu ved hine Sysselmands indstæn
dige Bsnner havde ladet sig overtale ti! at drage op paa Hedemarken,
hvis ikke hans ovrige Naadgivere eenstemmigt havde modsat sig det, og
bedet ham endelig holde sit Loste til Jarlen. Herved blw det altsaa,
men Nibbungernes Magt og Dristighed tiltog ogsaa i den Grad, at de
strejfede om paa alle Kanter af Oplandene, ja endog vovede sig saa langt
ned i Viken, at nogle af deres Skarer ncrrmede sig Tunsberg paa en
Miils Afstand. Da sendte Kongen ni Skarer ud imod dem, under
Anforsel af Gunnbjorn lonsbroder, Harald Stangarfylja, Ivar af Skedje
hov. Guthorm Erlendsssn og Isak i Bo De traf en Nibbungeheer
paa Gaarden Anglchsa i Oslo-Hered og tilfojedc den et foleligt
Nederlag, idet Nikolas Neidarsssn, en af Nibbungernes fornemste Mcrnd,
faldt med 100 Mand. Siden vovede Nibbungerne ikke at komme Byen
saa ncrr
11?. Kongen holder Bryllup med Margrete Skulrsdattcr.
Thorsdag i Paaske-Ugen (Zdie April) kunde Kongen endelig tcrnke
paa at tiltroede Nejsen til Bergen. Te indre Sund og Fjorde laa vel
l) Dette er den Sysselmand fra Sogn, som af Driviis hindredes fra at komme
til Bergen, og indtil videre forblev i Tunsberg, se ovenf, S. 682.
2) Denne Gaard er sandsynligviis Gaarden Lsse, (der i Erkebiskop Gysteins
Jordebog kaldes i Skoge Sogn, der, stjsnt horende til Vestfold,
dog regnedes til Oslo Provsti og saaledes vel og til Oslo Syssel; Sysselindde
lingen rettede sig nemlig ikke efter Fylkeinddelingen. Denne Gaard lig
ger dog ikke ncrrmere Tunsberg end halvfjerde Miil; men det er heller
ikke sagt, at Birkebeinerne traf dem i den korteste Afstand fra Byen.
’) Haakon Haakonssens Saga Cap. 124—127.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0716.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free