Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
705
1225, Rlbbungcrnes Underhandlinger med Kongen.
den, medens den var undervejs til Oslo, og bavde foruden Brevet den
mundtlige Hilsen fra Jarlen, at Kongen endelig maatte skynde sig at
mode ham, og at Jarlen imidlertid skulde sorge for Skibe, men at det
.dog var godt, om Kongen ogsaa medbragte en Deel Skibssom, som man
kunde have at tage til. om det behovedes. Da Kongen kom til Oslo,
og talte med Biskop Nikolas, ytrede denne, at han gjerne vilde faa merg
let Fred mellem Nibbungerne og Virkebcinerne. Men man fandt ogsaa,
fortælles der, Breve, der forekom Kongen at vidne om, at Biskoppen ikke
havde holdt det Troskabslofte, han havde givet ham. Disse Breve kunne
neppe have vceret fra andre end Sigurd Ribbung selv eller nogle af den
nes ivrigste Tilhcrngere, med hvilke Biskoppen, som vi have seet, ganske
vist stod i Forbindelse, og om denne Forbindelse have vel Brevene inde
holdt tydelige Vink. Skade, at der ikke berettes noget ncrrmere om deres
Indhold, og at man heller ikke faar at vide, hvorledes de faldt i Kon
gens Hcrndrr. At Biskoppen var betydeligt kompromitteret derved, sees
noksom deraf, at han ikke engang sogte at besmykke sig. men maatte be
kvemme sig til at bede Kongen om Tilgivelse. Under disse Omstændig
heder kunde der ej vcrre Tale om at modtage nogen Mcegling as ham, og
Kongen stred ufortovet til Eidsvolds-Nejsen. Han tog alle Lendermccn
dene og alt det letteste Mandskab med, men efterlod Hallvard bratte og
nogle andre Troppehovdinger med deres Mandskab for at passe paa Ski
bene, der til yderligere Sikkerhed bleve lagte heelt ud til Elgjarnes
Paa Kongeskibet befandt sig Dronningen og Inga Kongsmoder, som
heller ikke vovede at blive tilbage i Byen. Saa meget frygtede man
Ribbungerne. Kongen tilbragte, ligefom forrige Gang paa Toget til Ver
meland, den forste Nat hos Gunnar paa Berg, og den anden hos Lag
manden Aamunde Remba, der altsaa nu sees at vcrre forflyttet fra Ryg
sterhistorie S. 97, da man endnu ikke kan have haft Franciskanere, der se
nere kaldtes Graamunke. Den Omstændighed, at samme Munk siges at
vcrre afsendt samtidigt med Jarlens Rejse fra Throndhjem , („Tuns
berg" i Sagaens Text er en Fejl) og have truffet Kongen paa Vejen
til Oslo. afgiver et godt Vink til at bestemme Tiden for Jarlens Af
rejse. Vi ville nemlig i det fslgende see, at Kongen kom til Eidsvold i
det hsjeste kun 14 Dage for Allehelgensdag, altsaa omkring I7de Oktober,
og at han var tre Dage paa Nejsen fra Oslo; Opholdet i Oslo varede
neppe mere end et Par Dage, saa at man kan antage at Munken traf ham
omtrent den 14de Oktober; mere end 14 Dage kan han, der skulde rejse
som et Slags Kureer, neppe have vceret undervejs fra Throndhjem; altsaa
maa Rejsen henfsres til de forste Dage i Oktober.
i) Nu „Ildjernet", en Udtale, der aabenbart hidrsrer fra en af de falske
Etymologiseringer, der have vceret saa hyppige i de senere Aarhundreder.
Munch. Det norske Folks Historie, M. 45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>