- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
710

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

710 Haakon Haakonsssn.
loshed, hvori han saa ofte havde gjort sig skyldig, og overhoved over sin
hele Ferd, der kun daarligt stemmede med de Fordringer, man billigt
kunde opstille til en christelig Lcerer. Han lod derfor Kongen anmode om at
kumme til ham, og da Kongen nu hvad man ej kan undre sig over bar
hine Opdagelser paa ham, gik han strar til Bekjendelse, og bad om Tilgi
velse. Denne gav Kongen ham hjertelig gjerne og da han kunde stjonne at
han ej havde mange Ojeblik tilbage, forblev han hos ham, indtil han opgav
Aanden (7de,Novbr). Kong Haakon viste hans jordiske Levninger al den Hce
der, der tilkom en Mand i en saa hsj kirkelig Værdighed, og som dertil var
noer beslcegtet med Kongehuset i alle tre nordiske Riger, ikke at tale om den
fremragende Deel, han havde taget i alle de sidste politiske Begivenheder
under hele sin. lange, mere end en Menneskealder varende, Embedstid.
Kongen fulgte ham selv til Graven og erklærede uforbeholdent, at om
han end ej havde vcrret nogen Ven af Virkebeinerne, saa havde hun dog
neppe haft sin Lige i verdslig Viisdom og Anseelse. Alligevel maatte
han dog fole ligesom en Steen lettet sig as Hjertet ved denne uro
lige og upaalidelige Mands Dsd. Blandt alle de Gejstlige i Landet,
om hvem der kunde blive Spsrgsmaal ved Biskopsstolens Vescrttelse efter
ham, fandtes der neppe en eneste, der med det übetvingelige Had til Kong
Sverres Wt besad de Talenter og den politiske Betydning, som Nikolas.
Den Idee, for hvilken denne hele sit Liv igjennem havde kcrmpet, og for
hvis Gjennemforelse han ansaa ethvert Middel tilladeligt, havde allerede
overlevet sig selv, og tilbsrte nu en forgangen Tidsalder. For den yngre
Generation maatte dette Slags Fanatisme nersten vcrre ufattelig. Kong
Sverre erindredes neppe mere sum den frekke Usurpator og Kirkefiende,
men som det crldgamle Kongehuses Frelser og den magclsse Helt, om
hvis romantiske Liv og glimrende Vedrifter der gik Sagn, som nce
sten fordunklede alt, hvad Landets sagnrigc Fortid hidtil havde at opvise.
De crldre og nyere Slccgter vare tillige efterhaanden blevne blandede med
hinanden og stode derfor ej saa skarpt imod hinanden, som for, medens Konge
magten havde indtaget en mere fremragende Stilling over dem alle, og den
unge, talentfulde og driftige Konges egen Personlighed og allerede for
Dagen lagte Virksomhed berettigede til destjsnneste Forhaabningrr, ej alene
sor Landets politiske Fremtid, men ogsaa for Kirkens Stilling ide kom
mende Aar. Men just fordi Nikolas ganske og aldeles kan siges at
have vcrret en Fortidsmand, der levede for, og med hele sin Sjcel om
fattede andre Ideer, end dem, der vare gjeldenoe i den sidste Deel af hans
Levetid, maa man ogsaa vcrre noget staansom med Bcdommelsen af hans
Ferd. For ham fremstillede sig den Tingenes Orden, han snstede gjennemfort,
’) Biskoppen kan neppe veere begrave» andensteds end i Hallvardskirken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0728.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free