Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
714 Haakon Haakonssen.
at han aflagde denne Bekjendelse; men at Kongen nu tog den meer
alvorligt, og ligesom lod den slaa fast, stede venteligt fordi de gotiske Her
rer vare tilstede. Hvad end Grunden kan have vcrret, saa er Sagen for
os lige fuldt af stor Interesse. At Lagmanden saaledes tilsyneladende
stod paa Kongens Parti og ytrede sig til hans Fordeel, stede vist ikke for
Kongens Skyld, men fordi han ved samme Lejlighed gavnede sin egen
Stifssns, Junker Knuts Sag ’).
Efter denne Sammenkomst med Lagmanden, som Kongen altsaa synes
at kunne have sparet sig, vendte han tilbage til Tunsberg, hvor han kom lu
leaften, og’tilbragte Julen. Men strar efter (Januar 1226) afsejlede han med
fire Langskibe for saa snart som muligt at komme til Bergen og skaffe sig flere
Folk, da Ribbungerne i denNe Mellemtid atter havde rejst sig med en for
uroligende Vcrlde paa Oplandene og i den ovre Deel af Viken. Paa
Slotsbjerget efterlod han en Besætning af 129 Mand, under Befaling af
Gunnbjsrn lonsbroder. Ved Udsejlingen fra Tunsberg havde Kongen paa
et hcengende Haar mistet Livet, da Masten, i det Ojeblik, den skulde rej
ses, gled ud af det med lis opfyldte Spor, og med voldsom Fart faldt
lige mod Kongen, der vilde vcrre kommen under og bleven knuuft, hvis
ikke en Mand havde grebet ham i Veltet og rykket ham ud mod Skibs
bordet. Alle Sunde vare nu saa tillagte med lis, at Kongen maatte fare
udcnstjers; i Hvalserne blev han endog liggende 8 Dage. Her kom
Gunnbjsrn til ham og meldte, at de Folk han havde beordret til at ligge
som Bescetning paa Slotsbjerget, vare opscetsige og vilde drage bort; Kon
gen blev da nsdt til at vende tilbage igjen til Tunsberg over Land, og
true Befcetningen med den haardeste Straf, hvis den lod Bjerget i Stik
ken. Dette hjalp; han begav sig atter til fine Skibe, og fortsatte Nejsen,
der i det Hele taget var ualmindeligt rig paa Gjenvordigheder. Han selv
havde en Drsm. der truede ham med Fare eller Ulykke, inden han naaede
Bergen, og han Vilde derfor lagge ind, da han sejlede gjennem Oikunda
sund, uagtet der var endnu rundelig Tid af Dagen tilbage til at komme Icroeren
forbi. Han fandt sig dog iat sejle videre, da man forestillede ham dette,
og kom ogsaa i god Behold til Rott om Aftenen., Men om Morgenen
blæste der op en hvas Sydsstvind, der tiltog saaledes, da man kom ud af
l) Haakon Haakonss. Saga Cap, 139, 140.
) Dette kan enten vare de mest bekjendte Hvalser sstenfor Fjorden, eller Hval
serne ved Grimstad, Huad der taler for disse, er at de laa mere paa
Vejen til Bergen; hvad der taler for hine, at Skaalholtsbogen udtrykkeligt
siger at Kongen formedelst Isene i Sundene tog den ~ostre" Vej, og da er
det heel rimeligt, at han kan have anlsbet Hvalserne. Naar det siden
heder, at han rejste til Tunsberg „Kit oli»" d. e, til Lands, ka» her menes
„gjennem Gmaalenene og over Horten"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
